Nagono-Karabakh har mistet 974 soldater på en måned

Forsvarsministeriet i enklaven Nagorno-Karabakh siger søndag, at endnu 11 af dets soldater er blevet dræbt, hvormed den genopblussede konflikt i området har kostet dets militær 974 døde.

Kampe om det omstridte område, der ligger i Aserbajdsjan, men som overvejende har armenske indbyggere, brød ud den 27. september.

Konflikten i det sydvestlige Aserbajdsjan har ulmet i over 30 år. Nagorno-Karabakh er hovedsageligt bosat af armeniere, der løsrev sig med en erklæring i 1991. Løsrivelsen udløste en krig i begyndelsen af 1990'erne.

Over 30.000 var blevet dræbt, da der blev indgået en våbenhvile i 1994.

Begge sider beskyldte søndag modparten for at blokere for en fredsløsning.

Armenien siger, at styrker fra Aserbajdsjan bombarderede civile boligområder.

Dette afvises i Aserbajdsjans hovedstad, Baku, hvor styret erklærer sig parat til våbenhvile, hvis armenske styrker trækker sig væk fra slagmarken.

Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, forsøgte ved møder fredag med udenrigsministre fra de to lande at få en fredsproces i gang - men uden held.

Nagorno-Karabakh er internationalt anerkendt som aserbajdsjansk territorium, men den har været kontrolleret af separatister i mange år.

Det internationale samfund frygter, at konflikten kan eskalere til en mere omfattende krig, der kan komme til at involvere Tyrkiet og Rusland. Tyrkerne støtter det muslimske Aserbajdjan, mens Ruslands støtter de kristne armeniere i landets Nagono-Karabkahk enklave og i Armenien.

Aserbajdsjan har siden 1993 været ledet af et autoritært regime styret af en enkelt familie. Heydar Aliyev, tidligere KGB-officer, styrede landet med jernhånd frem til 2003, da han kort før sin død overgav magten til sin søn Ilham.