Annonce
Udland

Scholz går efter trafiklyskoalition med FDP og De Grønne

Scholz modtog blomster ved en tale mandag i Berlin efter søndagens tyske valg. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters

Mange koalitioner har været i spil før valg. Nu melder SPD's kanslerbud, at en trafiklyskoalition er målet.

Den socialdemokratiske SPD-kanslerkandidat Olaf Scholz har en ambition om at danne regering med liberale FDP og miljøpartiet De Grønne.

Ved en tale i partiets hovedkvarter i Berlin mandag siger han, at resultatet af søndagens parlamentsvalg er et tydeligt tegn på, at konservative CDU/CSU må gå i opposition efter 16 år ved magten anført af den afgående forbundskansler, Angela Merkel.

- Vælgerne har talt klart. De har sagt, hvem der skal danne den næste regering, siger Scholz.

- De har styrket tre partier - socialdemokraterne, De Grønne og FDP - og derfor er det et klart mandat, som dette lands borgere har givet, om at de tre bør danne den næste regering.

Valget søndag har gjort SPD til Forbundsdagens største parti med 25,7 procent af stemmerne.

CDU/CSU fik 24,1 procent af stemmerne. Det var en markant tilbagegang.

På trods af det har også den konservative kanslerkandidat, Armin Laschet, sagt, at han tror på en regering ledet af CDU/CSU.

En række forskellige koalitioner er fortsat mulige - og har været i spil i optakten til valget.

Den koalition, som Scholz nu lægger op til, er den såkaldte trafiklyskoalition opkaldt efter de mulige regeringspartiers farver. SPD har partifarven rød, FDP har gul, og så er der miljøpartiet De Grønne.

FDP fik ved valget 11,5 procent af stemmerne. De Grønne fik 14,8 procent.

De Grønne og FDP sagde allerede søndag, at de først ville tale med hinanden, inden de påbegynder forhandlinger med enten CDU eller SPD.

På et pressemøde mandag gentager FDP-formand Christian Lindner det budskab.

- Vi har besluttet, at vi vil begynde samtaler med De Grønne, siger han.

- De største politiske forskelle er mellem FDP og De Grønne, og derfor giver det mening at finde fælles fodslag.

Blandt andet på grund af ideologiske forskelle vurderes forhandlingerne om en regeringsdannelse mellem FDP og SPD at kunne blive svære.

Det medgiver Norbert Walter-Borjans, som er delt SPD-formand sammen med Saskia Esken, i tv-kanalen ARD's "Morgenmagazin".

- Vi bliver nødt til at tale om: Hvad er vores fælles mål? Kan vi tale om dem?, siger Walter-Borjans mandag ifølge Bild i tv-programmet.

En regeringsdannelse kan potentielt tage lang tid - muligvis uger eller måneder. Ved det seneste valg gik der næsten et halvt år, før regeringen var på plads.

  • Party leadership meeting of the SPD after German general elections, in Berlin
    Scholz modtog blomster ved en tale mandag i Berlin efter søndagens tyske valg. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof