Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Guldborgsund Kommune melder sig ind i Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks vildeste Kommune.
GULDBORGSUND Miljøminister Lea Wermelin har inviteret alle landets kommuner med i konkurrencen om at blive "Danmarks vildeste Kommune". Det bliver med Guldborgsund Kommune som en af kombattanterne, det har Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget netop besluttet.
- Det er oplagt, at vi deltager. Senest har vi afsat en pulje på 500.000 kroner, som skal bruges på forskellige biodiversitetsprojekter, siger formand for udvalget Peter Bring-Larsen.
I kommunen er der siden 2014 udlagt tæt på 20.000 kvadratmeter med bivenlige blomsterenge. Dertil kommer masser af vild natur på blandt andet Saxenhøj, der er en af frontløberne i kommunens vilde naturindsats.
- Vi har rigtigt mange projekter, vi kan fremhæve allerede. Vi er langt foran mange kommuner, når vi taler om at omlægge græsarealer til blomsterenge, og så har vi også de store naturgenopretningsprojekter i kommunen. Vi kan blandt andet se, at indsatsen på Bøtø har givet leverum til flere sjældne sommerfugle, og sidste år begyndte vi i samarbejde med Den Danske Naturfond at genskabe et tidligere intensivt dyrket landbrugsareal i Bøtø Nor til natur, fortæller udvalgsformanden.
Der endnu flere vilde initiativer i år.
- Vi står overfor at plante fire folkeskove, som borgerne selv har doneret gennem indsamlingsshowet "Danmark Planter Træer". Dertil kommer at vi har flere projekter i gang med borgere, der rigtigt gerne vil gøre deres by vildere. Samtidig vil vi også gerne omdanne flere græsarealer til blomstereng i en tæt dialog med de kommende naboer, siger Peter Bring-Larsen.
KOMMENTARER