Annonce
Ugeavisen Lolland

De bygger i ferielandet hele vinteren

Per Rossen (tv) og Martin Olsen kender hver en krog af Knuthenborg, hvor de arbejder det meste af vinteren. Foto: Daniel Brøns

Martin Olsen og Per Rossing er to af de tømrere, der hver vinter knokler løs i Knuthenborg. Lige nu bygger de hytter til turister, der får udsigt over Elefantsletten.

BANDHOLM - Det bedste ved vores job er, at vi aldrig ved, hvad dagen bringer, og hvad vi kommer til at opleve. I går gik elefanten Raboline rundt og holdt øje med vores arbejde. Det er da hyggeligt og ikke det samme som at gå og bygge typehuse i byen.

Sådan siger tømrer Martin Olsen, da vi spørger ham om, hvordan det er at bruge hele sin vinter som håndværker i Knuthenborg, hvor vi i dag finder ham i fugtigt vejr stående på en stige i færd med at skrue siderne sammen til de nye hytter, der skal huse de turister, der til sommer vil opleve at vågne med udsigt til et område, hvor man kan være heldig at se Raboline og de andre cirkuselefanter.

Svære opgaver

Det er tømrerfirmaet Henrik Lund Lauridsen, der har en stor del af opgaven, der løses på en lidt special måde, idet alle siderne af hytterne bygges i et stort telt - og herefter køres ind på byggepladsen, hvor de endelig monteres og sættes sammen.

- Metoden giver os bedre mulighed for at arbejde i tørvejr i denne mildest talt våde vinter, siger Per Rossing, der er selvstændig og hyret ind som assistance på projektet, der - ligesom de fleste projekter i safariparken - skal udføres under stort tidspres.

- Jeg tror, at vi er bagud efter tidsplanen lige nu, hvor der også er afsat tid til, at et hollandsk firma kommer og sætter selve teltdugen op, siger han og forklarer, at hytterne bygges som en slags safaritelte for at give den helt rigtigt savanne-stemning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vandrutsjebanen spændende

Som engagerede håndværkere oplever de begge, at det er spændende at arbejde for Knuthenborg, fordi projekterne er så mangfoldige. Det mest interessante projekt var formentlig vandrutsjebanen, der krævede et stort hold af samarbejdende virksomheder, husker Martin Olsen.

- Jeg havde til opgave at bygge støbeformene, og de blev jo hurtigt slidt, når man skal støbe 820 kubikmeter beton, siger han og fortæller, at tidspresset var enormt på opgaven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tværfaglig

Tidspresset er også stort på byggeriet af hytterne, men på mirakuløs vis når man det altid inden deadline, fortæller Martin Olsen.

- Hos os hjælper vi hinanden og knokler på for at komme i mål, så er der brug for, at jeg laver jord og beton-arbejde en dag eller to, så gør jeg bare det. Det giver mig en større afveksling i arbejdet, og jeg kan jo godt lide at have travlt, siger han og fortæller, at han arbejder for et firma, hvor de er gode til at snakke sammen om opgaverne.

- Finder jeg en mere effektiv måde at løse en opgave på, så bliver processen hurtigt rettet, så alle arbejder med for at optimere det hele, siger han og fortæller, at han regner med, at det tager halvanden uge pr. hytte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dyrepark

At de begge arbejder i en dyrepark ser de som et ekstra frynsegode.

- Forleden lå en stor gnu midt på vejen, da jeg skulle på arbejde, så det tog noget ekstra tid at få den til at flytte sig. Den slags oplevelser får man jo ikke, når man arbejde i byen, siger Martin Olsen, der især nyder det, når foråret nærmer sig.

- Så vågner parken mere til live, og man møder mange flere dyr som harer, fasaner og dådyr, mens hele området begynder at blomstre og springe ud. Samtidig nærmer tiden sig for, at vi skal ud og løse flere almindelige tømreropgaver igen. Men kun for at vende tilbage, når sæsonen er tilbage, for det ser ud til, at der altid er rigeligt at lave herude, siger tømreren, der i hast vender tilbage tll arbejdet, som stadig haster.

  • Per Rossen (tv) og Martin Olsen kender hver en krog af Knuthenborg, hvor de arbejder det meste af vinteren. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet