cookie-og-privatlivspolitik
Theis Dinsen og Stephanie Christiansen mener, at de har været oppe imod et system, der er designet til ikke at give dem en chance.
Theis Dinsen og Stephanie Christiansen mener, at de har været oppe imod et system, der er designet til ikke at give dem en chance.
Foto: Daniel Brøns

Ugeavisen Lolland

Forudindtaget adoptions-system

Theis Dinsen og Stephanie Christiansen fik for nylig fjernet deres nyfødte dreng Kian, der risikerer en bortadoption. De anklager især kommunens psykologer for at være alt for negative i deres vurderinger. Og så undrer de sig over, at den ene forælders fortid kan veje så tungt.




14. maj 2020 kl. 07:00 Af Daniel Brøns

Annonce

MARIBO Børneværelset står der stadig på Rødbyvej ved Maribo, hvor lille Kian skulle have boet hos Theis og Stephanie, der den 21. marts fik deres første barn sammen. For 21-årige Theis er det første gang han skulle være far. Han har glædet sig, så pinslen var stor, da kommunen efter et ophold på Glostrup Observationshjem besluttede at fjerne Kian, der aldrig nåede at flytte ind.

- Det værelse kommer til at stå der for altid, for jeg vil for altid håbe, at Kian flytter tilbage til os, siger Theis, der beskriver sig selv som en blød mand, der aldrig har været oppe og slås med nogen. Til gengæld har han oplevet mobning i skolen, men har i øvrigt haft en sund og tryg opvækst.

De senere år har han arbejdet hen imod at blive tømrer, men som på grund af dårligt knæ nu satser på at blive lastbilchauffør. 27-årige Stephanie vil læse til sygeplejerske og arbejder lige nu først på at få en HF.


Dømt af fortiden

De beskriver sig selv som et harmonisk par, der aldrig skændes, som har fremtidsplaner og som elsker hinanden. Derfor føler de sig dømt af fortiden - i stedet for vurderet ud fra deres nuværende situation. Som Stephanie fortæller:

- Da vi kom ud på Glostrup Observationshjem, troede vi, at det var for at bevise, at vi er gode forældre, der godt kan tage sig af et lille barn. Og det beviste vi så i en uge, hvor de kun sagde gode ting om os, hvorefter de alligevel besluttede at fjerne Kian, siger Stephanie, der føler sig holdt for nar af Lolland Kommune.

- Når observationshjemmet kun har sagt positive ting om os, så kan jeg ikke finde anden forklaring, end at kommunens psykologer på forhånd har dømt os, siger hun og nævner navnet på de to eksterne psykologer, som kommunen typisk bruger i anbringelsessager. Hendes oplevelse er, at de har et tæt partnerskab med især én sagsbehandler i kommunen med det formål aldrig at give forældrene en chance og udelukkende fokusere på det negative i fortiden og ignorere alt det gode.


Udfordringer

Stephanie erkender dog, at hun har fortiden imod sig.

- Jeg har tidligere fået børn anbragt og har selv haft en svær barndom - og har også haft en kort periode med stofmisbrug. Men det var under et år og ikke så voldsomt, som kommunen gør det til. Alligevel er jeg overbevist om, at det er årsagen til, at de har besluttet at gå efter en bortadoption, siger Stephanie, der undrer sig over, at Theis ikke har vægtet tungere i overvejelsen.

- De har hele tiden vurderet ham som en fornuftig fyr, og i første omgang bad de ham slet ikke tage med på Glostrup Observationshjem, fordi det var tydeligt, at det hele mest handlede om mig, siger Stephanie Christiansen, der undrer over, at hendes fortid skal gå ud over Theis.

- Jeg ved, at andre mødre til tvangsfjernede børn, godt kan få lov til at bo sammen med mænd, der har børn med fra tidligere ægteskab. Jeg kan derfor ikke se, hvorfor en vurdering af Theis ikke alene kan være et argument for at lade ham beholde barnet sammen med mig, siger Stephanie Christiansen, der oplever, at Lolland Kommune er langt værre end andre steder.

- Jeg kender til flere, der er flyttet herfra, og så fik lov til at beholde deres barn i deres nye kommune. Det er så tydeligt, at børneområdet er indspist og udelukkende fokuseret på at grave så mange argumenter op for en bortadoptions som muligt. Og som forældre kan vi intet gøre, for de har loven i ryggen.

Theis supplerer:

- Det er frygteligt, at jeg nok aldrig kommer til at se min søn igen. Men jeg har holdt ham i mine arme, og det føltes bare så rigtigt og så godt, at jeg aldrig får ro, før han er hjemme igen. Så hans værelse står klar, og vi giver i hvert tilfælde aldrig op, uanset hvad der sker, siger han.

Parrets sag skal for ankestyrelsen den 14. maj. Taber de sagen her, mister de muligvis retten til at se Kian for altid.

Ugeavisen har været i kontakt med formanden for Børne og Ungeudvalget i Lolland Kommune Steffen Rasmussen (S), der planlægger et skriftligt indlæg om kommunens indsats i forbindelse med tvangsanbringelser. Det vil blive bragt i en af de kommende aviser.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Lolland":
Annonce