Annonce
Ugeavisen Lolland

Nakskovs fremtid er nu finansieret

Nakskov Havn, bymidte, Fjorden og Hestehovedet er omdrejningspunkterne i 'Nakskov 2030', som der er afsat 150 mio. kr. til (foto: Steffen Stamp for Realdania). Foto: Realdania

Byudvikling i Nakskov skal inspirere hele landet

Hvordan skal fremtidens købstad se ud? Lolland Kommune, Realdania og A. P. Møller Fonden har til sammen afsat 150 millioner kroner til initiativet Nakskov 2030. Et ambitiøst udviklingsprojekt der vil sende den gamle købstad og levende industriby godt ind i fremtiden.

Mange danske byer overvejer deres identitet og ståsted i disse år. Købstæder som Nakskov var tidligere lokale kraftcentre, men meget udvikling er i dag flyttet til landets største byer. Lolland Kommune, Realdania og A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond vil sammen med lokale ildsjæle og investorer bygge videre på det gode, som allerede findes i Nakskov: I bymidten, på havnen og ved fjorden. Det er vigtigt for hele Lolland, at Nakskov er en stærk og attraktiv by - og projektet kan skabe ny viden om byudvikling i de traditionelle købstæder.

"I Nakskov mærker du straks historiens vingesus. Her er en by med rødder i middelalderen, en befolkning med ben i næsen og et hjerte, der banker for fjorden, fællesskabet og friheden. Det vil vi gerne have flere til at opdage og opleve. Vi er derfor glade for, at Realdania og A. P. Møller Fonden vil indgå i et partnerskab med os," siger borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune.

Stort lokalt potentiale

Nakskov er en by med en rig historie. Jutlandia blev bygget her. I Nakskov bliver Danmarks hvide guld - sukker og vindmøller - stadig produceret. Fra havnen er der adgang til vandsport og ø-hop. Og i bymidten står den gamle købstad intakt. Men som i andre byer i de danske yderområder er der blandt andet demografiske udfordringer og færre uddannelsesmuligheder. Samtidig trænger flere gamle huse til en kærlig hånd.

"Vi vil styrke Nakskov gennem en flerstrenget indsats og fremhæve kvaliteterne i både købstaden, industrihavnen og den særlige natur omkring byen. Det handler om at vise, hvordan fremtidens købstad kan se ud og gøre Nakskov attraktiv for alle, der besøger, bor og arbejder i byen," siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

Målet er en langsigtet positiv udvikling i Nakskov, som skal være en levende og attraktiv by for både borgere, besøgende og erhvervsdrivende og en stærk hovedby for hele Lolland.

"Nakskov er en velbevaret hemmelighed med sin enestående smukke fjord og kulturhistorisk rige bykerne. By og fjord mødes i Nakskovs havnerum, som A.P. Møller Fonden skal være med til igen at gøre til et stolt samlingspunkt - både for nakskovitter og for tilrejsende gæster. Med interessen for ny bæredygtig turisme og Femerbælt-forbindelsen får Nakskov nogle helt nye muligheder. De muligheder fortjener en stor håndsrækning," siger Henrik Tvarnø, direktør i A. P. Møller Fonden.

Byfond til sommer

De historiske huse i Nakskov skal renoveres, og der bliver skabt nye byrum og bedre forbindelser til havnen. Beboere og besøgende vil desuden få adgang til flere oplevelser på vandet. Det er i høj grad op til lokale kræfter at definere og konkretisere de projekter, der skal have støtte fra partnerskabet i løbet af de næste fem år.

De mange ambitioner i partnerskabet bliver ikke realiseret på en eftermiddag - men i 2020 bliver der iværksat flere konkrete initiativer.

"I løbet af sommeren lancerer vi en byfond, som borgerne kan søge for at sætte gang i udviklingen. Senere på året åbner vi også en eventpulje. Vi må se, hvordan verden udvikler sig - men vi glæder os til at modtage gode ideer til folkelige arrangementer, når tiden er rigtig," siger borgmester Holger Schou Rasmussen.

Nakskov 2030 bliver lanceret den 2. april - en festlig og folkelig markering i byen er dog udskudt til senere på året på grund af den aktuelle coronasituation.

  • Nakskov Havn, bymidte, Fjorden og Hestehovedet er omdrejningspunkterne i 'Nakskov 2030', som der er afsat 150 mio. kr. til (foto: Steffen Stamp for Realdania). Foto: Realdania
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof