Annonce
Ugeavisen Lolland

Spørgsmål og svar om Axeltorv

Axeltorv til fest. Studenterdans i 2019. Foto: Lisbet Rasmussen/ arkiv

Under det virtuelle borgermøde i sidste uge blev der stillet mange gode spørgamål om planerne på Axeltorv. Vi bringer her et udsnit af spørgsmålene samt uddrag af de svar, som Tim Jeppesen fra Nakskov 20030 og landskabsarkitekt Jacob Damkjær fra SLA gav.

NAKSKOV I sit oplæg fortalte Jacob Damkjær om nogle af de overvejelser og tanker, som ligger til grund for SLAs skitseforslag til Axeltorv.

Axeltorv er byens samlingspunkt og har altid været det. Torvet er omdrejningspunkt for arrangementer som juletræstænding, studenterdans, foodmarkets og koncerter. Men når festen stopper, fremstår torvet i dag temmelig kedeligt og rodet med et virvar af elskabe, skilte, blomsteropsatser og p-båse.

- Der er ingen rød tråd, og det har man brug for. Torvet mangler opholdsmuligheder. Der er meget få bænke. Til gengæld er her omkring 30 parkeringspladser. Axeltorv virker nærmere som en parkeringsplads end et torv. Det vil vi gerne lave om, så trafik og biler levnes mindre plads. Til gengæld skal der være mere plads til udfoldelser - både i hverdagen og til festlige lejligheder, opsummerede arkitekten, inden spørgerunden gik i gang.

Axeltorv, Nakskov Foto: privat

Hvor er historien?

Hvorfor bryder skitseforslaget med torvets historiske miljø?

Jacob Damkjær svarede:

- Det er jeg ikke enig i, at det gør. Der er tale om et nænsomt projekt, som tager hensyn til de historiske rammer. Vi har hentet inspiration fra hele Nakskov og byens historie. Helt konkret er tegl, som bliver en del af belægningen, meget klassisk. Det samme gælder inventaret, eksempelvis bænkene.

Få mere info

Du kan finde hele høringsforslaget på www.lolland.dk/hoeringer
Har du forslag og bemærkninger, kan du sende dem på mail til strategiskplanpost@lolland.dk
Spørgsmål til projektet kan også mailes til nakskov2030@lolland.dk
På Nakskov 2030s Facebookside kan du se hele borgermødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Niveauforskelle

Hvorfor er der så mange og store niveauforskelle i selve belægningen?

Jacob Damkjær svarede:

- Faktisk er niveauet i skitseforslaget mere plant, end det er på torvet i dag. Der er et niveauspring ved granitkanten, som danner en ret vinkel i den nordlige ende.

Granitkanten er 50 centimeter høj og skråner nedad i et forløb ind mod midten af torvet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Belægninger

Hvorfor er der så mange forskellige slags belægninger?

Arkitekten svarede:

- Egentlig er der kun granit og klinker. Ganske vist i flere forskellige nuancer, som tager udgangspunkt i de farver, der allerede er i Nakskov, eksempelvis på kirken og vandtårnet og i stræderne ned til havnen. Klinkerne bruges som kantzone ind mod bygningerne, mens der i midten af torvet bliver granitbelægning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Træer

Hvorfor skal der være træer på torvet, og hvorfor er de placeret, så de skjuler de smukke huse?

Jacob Damkjær svarede:

- Jeg mener, at der hører træer til på et torv. Det er levende vækster, som bevæger sig, når det blæser og forandres sig i takt med årstiderne. Træer giver en slags ro og skaber hyggelige opholdsrum, og i forslaget er de placeret, så de ikke skærmer for de gode solrige pladser. Der vil stadig være mange fine kig til bygningerne, og der vil ikke være en masse løv i øjenhøjde. Men faktisk er det et meget begrænset areal, der kan beplantes, for der ligger et væld af ledninger gravet ned under torvet på kryds og tværs, så det har virkelig begrænset mulighederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

P-pladser

Hvorfor er der så få p-pladser og hvorfor er de placeret lige der, hvor der skal være cafémiljø?

Tim Jeppesen svarede:

- Det er en politisk beslutning, at bilkørsel skal begrænses på torvet. Men der vil stadig være ensrettet kørsel i den nordlige ende fra Vejlegade til Tilegade og Præstestræde. Derfor er torvets seks p-pladser også placeret der - i forbindelse med kørebanen. Men der vil stadig blive mere plads til udeservering end i dag, og muligvis kan den udvides helt over til torvets midte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidsplan

Hvornår går arbejdet på torvet i gang. Og hvornår forventes det færdigt?

Tim Jeppesen svarede:

- Arbejdet går i gang midt i november i år, når vi har indgået aftale med en entreprenør. Først når den er på plads, og vi har styr på materialeindkøb, kan vi sige, hvornår arbejdet vil være færdigt. Men det bliver omkring midt i 2022.

  • Axeltorv til fest. Studenterdans i 2019. Foto: Lisbet Rasmussen/ arkiv
  • Axeltorv, Nakskov Foto: privat
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet