De kommende uger må Halstedhus efterskole og hunden Macho undvære Jimmi, som skal deltage i Big Brother.
Onsdag den 1. januar er der på Kanal 5 premiere på en ny omgang Big Brother.
En af de 14 beboere, der fra start rykker ind i huset sammen med husvært Oliver Bjerrehuus, er Jimmi Jacobsen fra Nakskov.
Jimmi Jacobsen beskrives af Kanal 5 som en 30-årig fra single Nakskov. Han er fodboldtræner og arbejder på Halstedhus efterskole.
På spørgsmålet om, hvorfor han har meldt sig til Big Brother er svaret:
- For at udfordre mig selv. Jeg har en meget struktureret hverdag, så nu skal der ske noget, jeg ikke selv har kontrol over.
Han fortæller videre, at han er parat til at gøre alt i Big Brother huset, når det bare er inden for lovens rammer.
Jimmi fortæller, at han deltager mest af alt for at være med, men vil gøre alt for at vinde og tilføjer, at han kommer til at savne sin hund Macho, mens han skal deltage i realityshowet.