Annonce
Politik

- Vi skal ud at gøre os lækre

Folketidende arrangerer i år en række valgdebatter i folkemødestil. Udvalgte kandidater debatterer et emne til artikler og video. Her skal debattørerne til at diskutere kommunens erhvervsvenlighed. Gruppeformand Vibeke Grave repræsenterer socialdemokraterne, Jonas Sylvester Kaspersen er med fra Lokallisten Lolland, og Henrik Jacobsen fra Konservative. Foto: Anders Knudsen

Lolland Kommune scorer rigtig skidt i DI's undersøgelse af erhvervsvenlighed, og det var til debat hos Folketidende forud for kommunalvalget.

LOLLAND Selv om der er fuld knald på alle kedler i det lollandske erhvervsliv, har kommunen netop fået en halvsløj placering på listen over erhvervsvenlige kommuner.

I Dansk Industris årlige undersøgelse er Lolland placeret som nummer 72 ud af 91 kommuner på erhvervsvenlighed. Værst ser det ud på områderne uddannelse (nummer 80), sagsbehandling (nummer 79), grøn udvikling (nummer 73) og digitale rammer (nummer 73).

Derfor var netop erhvervsvenligheden et tema, da Folketidende inviterede en række kandidater til debat op til kommunalvalget 16. november.

- Er det her godt nok? spurgte Folketidendes David Arnholm, som var ordstyrer på debatten.

Henrik Jacobsen fra Konservative var ikke imponeret.

- Jeg synes, det er trist, ja, nærmest lidt beskæmmende. Vi ligger i den gale ende af statistikken ... igen. Der har været fire år, hvor man kunne gøre en masse, sagde han.

Konservative ser gerne, at kommunen bliver bedre til at skabe tidlig kontakt mellem unge og erhvervslivet.

- Vi skal gøre noget for at få disse mennesker opgraderet, så vi kan tilbyde arbejdskraft til de virksomheder, der gerne vil flytte hertil. Vi skal gøre os lækre, sagde Henrik Jacobsen.

Det var Jonas Sylvester Kaspersen fra Lokallisten Lolland helt enig i. Især én placering gør ondt på ham.

- Jeg mener helt klart, at Lolland Kommune bør være førende og profilere os meget mere på det grønne område. Og så skal kommunen være bedre til at matche arbejdskraft til arbejdspladser. Vi skal sætte ind på områder med unge mennesker. Vi skal ud at lytte til, hvad de unge vil, sagde han.

Vibeke Grave fra Socialdemokratiet indrømmede, at det ikke ser godt ud.

- Men vi skal også se på, hvor god sådan en undersøgelse er. Hvor mange virksomheder svarer egentlig på den? Vi har en fin dialog med vores lokale DI-forening - også om de løsninger, vi skal have fokus på, sagde hun.

- Vi har brugt de sidste otte år på at give vores unge glæde af det boom, vi oplever lige nu. Vi må konstatere, at rigtig mange virksomheder kigger i vores retning. Så jeg er meget mere fortrøstningsfuld. Det skal nok blive godt i de kommende år. Så skal vi nu ikke lige prøve at være lidt positive ... i stedet for at banke hinanden i hovedet med, hvad vi ikke gør, anmodede Vibeke Grave.

Henrik Jacobsen havde dog ikke tænkt sig at arkivere DI's undersøgelse.

- Jeg synes altså, man skal tage det alvorligt. Det her er ikke bare målepunkter. Det er ansvarsområder. Man skal bruge det som et wakeupcall til at sige: "Det her skal vi altså have gjort noget ved". Vi kan nok ikke blive nummer et, men vi skal op i den bedre halvdel, sagde den konservative spidskandidat.

- Og så kan man jo spørge, hvorvidt virksomhederne kommer hertil, fordi omstændighederne lokker dem her til, eller fordi kommunen gør en indsats, funderede Henrik Jacobsen.

Fokus på Guldborgsund

Jonas Sylvester Kaspersen ser gerne, at Lolland Kommune markedsfører sig på at trække socialøkonomiske virksomheder til - altså virksomheder med et socialt formål og sigte.

- Vi skal have én simpel indgang til kommunen. Vi skal ud at være opsøgende hos virksomhederne, sagde han.

- Men vi har allerede én indgang. Vi har Business LF, hvor alle virksomheder kan henvende sig. Et af de gode eksempler er Hages hotel på Sydlolland. Det er Business LF, der har været aktiv i både ind- og udland for at trække dem til. Her har vi lavet koblingen fra vores behov for overnatningspladser til en ny virksomhed, sagde Vibeke Grave.

Jonas Sylvester Kaspersen satte spørgsmålstegn ved det med den enkle indgang.

- Jeg er selv iværksætter og har selv haft kontakt til Business LF om konkrete problemstillinger, og jeg oplevede mails, der bare ikke blev svaret på. Det synes jeg ikke er godt nok, sagde han.

- Business LF's hovedfokus er på Guldborgsund Kommune. Jeg anerkender, at de gør nogle ting her på Lolland. Men jeg mangler utrolig meget på Lolland. Vi lægger 10 millioner kroner om året til Business LF. Hvad er de konkrete resultater? sagde Kaspersen.

Vibeke Grave pointerede, at Business LF's hovedkontor ligger på Kidnakken i Maribo.

- Vi har en resultatkontrakt. De skal etablere 400 virksomheder i denne valgperiode. De er oppe på at have etableret mellem 360 og 400. Det er det, vi har bedt dem om at lave ... Men det kan da være, at man skal kigge på det, sagde hun.

Se hele debatten om erhvervsvenligheden i valgsektionen på www.folketidende.dk, hvor der i den kommende tid kommer endnu flere politiske debatter med lokale kandidater.

  • Folketidende arrangerer i år en række valgdebatter i folkemødestil. Udvalgte kandidater debatterer et emne til artikler og video. Her skal debattørerne til at diskutere kommunens erhvervsvenlighed. Gruppeformand Vibeke Grave repræsenterer socialdemokraterne, Jonas Sylvester Kaspersen er med fra Lokallisten Lolland, og Henrik Jacobsen fra Konservative. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier