Annonce
Politik

Zubari topscorer til Ældrerådet

Karen Zubari har tidligere været med i Ældrerådet, hun gik på grund af uoverensstemmelser, nu er hun tilbage med et meget stærkt mandat. Foto: Claus Hansen

Ingen tvivl om stemmetallene til ældrerådsvalget, klar forskel på valgte og suppleanter.

LOLLAND Denne gang var der kun 14 opstillede til ældrerådsvalget i Lolland Kommune mod 28 kandidater i 2017. Det betød, at der var mange flere stemmer til hver kandidat. Men uanset antallet af kandidater er der ingen tvivl om, at Karen Zubari fra Rødby er en klar topscorer ved ældrerådsvalget.

Da stemmerne var talt op torsdag aften, havde Karen Zubari fået 1.931 stemmer ud af 9.411, den med næstflest stemmer blev Susanne Andersson, der fik 979 stemmer.

Denne gang er der heller ingen tvivl om, hvem der er valgt ind, og hvem der er suppleanter.

Tom Svendsen kom ind som medlem af Ældrerådet som nummer 11 med 385 stemmer foran førstesuppleanten Hanne Frechsen, der fik 260 stemmer.

- Denne gang er der ikke nogen, der vipper. Det er meget klare tal, der er ingen tvivl om, hvem der er valgt eller ikke valgt, fortæller den afgående formand for Ældrerådet, May-Brit Horst.

Stemmeprocenten til ældrerådsvalget var i gennemsnit 60 procent, svingende fra 53,83 i Maribo til 84,59 i Holeby.

Det nye Ældreråd ser således ud i rækkefølge efter stemmetal: Karen Zubari, Susanne Andersson, Anne Bjerregaard, Mai-Britt Rasmussen, Annie Jeppesen, Nina Stangerup, Finn Olsen, Alice Paaske, Ulrik Slente, Erik Nielsen og Tom Svendsen, suppleanter blev Hanne Frechsen, Tove Anni Børreson og Kirsten Nielsen.

Første gang, det nye Ældreråd træder sammen, er 7. december. Det afgående Ældreråd holder sit sidste møde klokken 13, hvor det har nogle få sager, det skal gøre færdig eller sende videre til det nye Ældreråd.

- Vi tilstræber at gøre sagerne færdige, at få lukket dem. Så går vi ud ad døren, og det nye råd mødes, fortæller May-Brit Horst.

Når de nyvalgte mødes, er det Finn Olsen, som det længst siddende medlem, der skal lede mødet, indtil der er blevet valgt en formand.

På det første møde skal der også vælges en næstformand og en repræsentant til Fælleskøkkenet.

Der skal desuden fastsættes en mødedag og tid for de fremtidige møder. Ældrerådets møder ligger som udgangspunkt kort efter møderne i Lolland Kommunes ældre- og sundhedsudvalg.

På valgdagen sagde Karen Zubari blandt andet til Folketidende, at hun håber at være med til at gøre Ældrerådet mere synligt.

Stemmetallene ved ældrerådsvalget fordelte sig således:
Karen Zubari, 1.931, Susanne Andersson, 979, Anne Bjerregaard, 906, Mai-Britt Rasmussen, 891, Annie Jeppesen, 844, Nina Stangerup, 630, Finn Olsen, 579, Alice Paaske, 552, Ulrik Slente, 471, Erik Nielsen, 426, Tom Svendsen, 385, og de tre suppleanter Hanne Frechsen, 260, Tove Anni Børreson, 130, Kirsten Nielsen, 116.

  • Karen Zubari har tidligere været med i Ældrerådet, hun gik på grund af uoverensstemmelser, nu er hun tilbage med et meget stærkt mandat. Foto: Claus Hansen
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof