Øjebæer fjernes først senere

NAKSKOV Det er lige straks et år siden, at politikerne i Lolland Kommunes økonomiudvalg traf beslutning om, at kommunen skulle købe de fire misrøgtede etageejendomme, der skæmmer Nakskovs havnefront.

Det drejer sig om den tidligere Havne Cafeen i Havnegade 3 og Havnegade 5, 7 og 9, hvor der har været lejligheder. Alle ejendommene er blevet forsømt og har forvandlet sig til øjebæer - men nakskovitterne må væbne sig med mere tålmodighed.

Der vil formentlig gå trekvart år yderligere, før bygningerne rives ned for at give plads til nye projekter. Baggrunden er, at ejendommene er erklæret bevaringsværdige. Så for at kunne rive dem ned, skal der udarbejdes en lokalplan, forklarer planlægger i kommunens teknik- og miljømyndighed, Jeanette Richard.

- Så der laves ny lokalplan for Mejeri-karréen, der er omkranset af Vejlegade, Tolderensstræde, Havnegade og Kongenstofte, og beboere, ejere og virksomheder på de berørte 58 adresser har været inviteret til to borgermøder om det.

- Vi har præsenteret mulighederne for, hvad der kan erstatte de fire ejendomme. Nye boliger, et hotel, hotel og lejligheder eller erhverv i stuen og boliger ovenpå og oplyst, at der vil være et større krav til p-pladser for et hotel end for boliger, fortæller Jeanette Richard.

Ifølge hende synes de berørte, at det nye skal ligne det, der er i forvejen i højde og drøjde.

- Vi vil gerne have den her lokalplan hurtigt igennem, men der kan ikke foretages støjmålinger til VVM-redegørelsen, mens DLG river sine siloer og pakhuset ned på den anden side af havnen. For det vil påvirke målingerne. Så lokalplanarbejdet er sat lidt i stampe, mens vi venter på, at nedrivningen er overstået, beklager Jeanette Richard.

Der går ihvertfald et halvt år og nok nærmere trekvart år, før lokalplanen er vedtaget, og ejendommene kan rives ned, venter hun.

I november 2017 tilbød borgmester Holger Schou Rasmussen (S) ejeren, Hans Jørgen Krag, en million kroner for, at kommunen kunne overtage grundene og lave grønt areal, eller at kommunen rev bygningerne ned, og at han så kunne beholde grundene.

Forhandlingerne endte med, at kommunen betalte 1,8 millioner kroner for de fire ejendomme, og at grundene blev kommunal ejendom. Begrundelsen var, at kommunen vil have styr på arealet, fordi man ikke vil havne i en situation, hvor en investor ikke kan få grunden, fordi ejeren forlanger for meget, og at vi så skal se på en tom byggegrund, der måske ikke bliver udviklet på.