Dreng blev frarøvet sin cykel.
Politiet har fået en anmeldelse om, at der fredag klokken 13.30 er sket et gaderøveri på Rodemarksvej ved Stubbekøbing.
Ifølge anmeldelsen blev en 12-årig dreng passet op af en mand, der truede ham med en lang dolk og fik udleveret hans cykel og cykelhjelm.
Mandens alder er ukendt, men han var klædt i sorte bukser og en sort trøje med Cult-logo på. Manden var 170-180 centimeter høj, almindelig af bygning og med lyst hår, lyder anmeldelsen til politiet på.