Annonce
112

14 anholdt i aktion om seks drabsforsøg i bandemiljøet

Politiet har på Sjælland, Lolland og Falster torsdag anholdt 14 personer med tilknytning til bandegrupperinger. De sigtes for drabsforsøg, overtrædelse af våbenloven og salg af euforiserende stoffer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiet anholder medlemmer af grupperingerne Bandidos, Asgardians 89, Brothas og Gremium i stor aktion.

Politi har torsdag ransaget 27 adresser og anholdt 14 personer med tilknytning til forskellige bandegrupperinger.

Det er sket i en stor aktion i forbindelse med fem sager, der omhandler i alt seks drabsforsøg.

De anholdte har tilknytning til grupperingerne Bandidos, Asgardians 89, Brothas og Gremium. De 14 anholdte har følge politiet hver især tilknytning til en af de fem sager.

Ud over drabsforsøgene lyder sigtelserne mod de anholdte på overtrædelse af våbenloven og salg af euforiserende stoffer.

Ved ransagningerne har politiet fundet en mængde narkotika, flere våben og ammunition.

Kim Kliver, politiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, er godt tilfreds med dagens aktion.

- Det er vigtigt, at vi nu har fået sigtet personer i de rocker- og banderelaterede drabsforsøg, der har været det seneste år her i politikredsen, udtaler han i en pressemeddelelse torsdag aften.

- Det er jo selvsagt meget utryghedsskabende for borgerne ikke blot at være udsat for, at der for eksempel skydes på gaden, men også at vide, at der går gerningsmænd rundt på fri fod.

Sagerne går tilbage til efteråret sidste år. Her var der en skudepisode på Torvet i Faxe, hvor der blev skudt ind i en kiosk.

Den anden sag omhandler to drabsforsøg den 16. og 18. april i år.

Først blev der skudt ind til et rockermedlem i Kirsebærplantagen og Rønnebærvej i Vordingborg. Nogle dage senere blev der skudt ud for en tatoveringsforretning i Næstved.

De sidste to drabsforsøg var for en måned siden. Først på Stationsvej i Stenlille, hvor der bliver skudt mod en mand med rocker- og banderelationer.

Den seneste sag er fra 1. juni og handler om et drabsforsøg med en kniv på Byskovvej i Slagelse. Her blev der ifølge politiet også sat ild til en bygning og udøvet vold i forbindelse med en trussels- og afpresningssag.

Kim Kliver fortalte tidligere torsdag, at episoderne ikke knytter sig til en enkelt konflikt.

- Det er fem forskellige og uafhængige sager, hvor der har været seks episoder. Det er et kompliceret konfliktbillede, der gør, at man har skudt efter hinanden, siger politiinspektøren.

Aktionen foregik i et samarbejde mellem flere politikredse og den særlige efterforskningsenhed Særligt Efterforskningscenter Øst. Foruden den sydsjællandske politikreds deltog Nordsjællands Politi, Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at "en række" af de anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange det drejer sig om.

  • Ubådssagen fortsætter i Københavns Byret
    Politiet har på Sjælland, Lolland og Falster torsdag anholdt 14 personer med tilknytning til bandegrupperinger. De sigtes for drabsforsøg, overtrædelse af våbenloven og salg af euforiserende stoffer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t