Annonce
112

20 fanger kan kræve erstatning for fodlænkeflugt

20 fanger kan nu kræve i alt 600.000 kroner i erstatning af staten, fordi de er blevet fejlagtig dømt for at flygte, mens de afsonede en dom med elektronisk fodlænke i hjemmet, oplyser statsadvokat Jens Røn fra Rigsadvokaten til Ritzau.

- Vi har 20 sager, hvor folk er blevet dømt for at være stukket af fra en fodlænkeafsoning. Så det er landet på et forholdsvis begrænset antal, siger Jens Røn, der i første omgang fandt 73 mulige fejldømte for flere typer flugtforsøg.

De flygtende fanger kan takke et hul i straffeloven, som tillod kriminelle, der afsonede i hjemmet med en fodlænke, at flygte uden at få forlænget deres straf.

Både politikere og anklagemyndigheden troede dog, at fodlænkeflugt var dækket ind under loven, indtil Højesteret i starten af året slog det modsatte fast.

Derfor kan de 20 dømte nu hver søge om op mod 30.000 kroner i erstatning for de 30 dages fængsel, de har fået for fodlænkeflugt.

Samlet lyder statens regning for lovsjusk derfor på op mod 600.000 kroner. Dertil kommer erstatning for eventuel tabt arbejdsfortjeneste for den enkelte fange.

Staten erkender blankt fejlen, og derfor skal de 20 afsonere ikke løfte en finger for at blive frikendt for flugten.

- De har fået et brev om, at de er blevet dømt med urette, og byretssagerne bliver nu anket til landsretten af anklagemyndigheden med påstand om frifindelse, fortæller Jens Røn.

- Retssystemet har begået en fejl, og det skal vi selvfølgelig rette op på, så folk skal ikke selv gøre noget. Derfor anker vi til frifindelse, forklarer han.

Hvis politikerne vedtager ændringerne til loven om fangeflugt, kan hullet være lukket til sommer. Indtil da må ordensmagten nøjes med at sende fanger, der flygter med fodlænke, til afsoning af resten af straffen i fængsel.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t