Annonce
112

21-årig røvede ét kilo skunk fra handelsskoleelev og dræbte ham

En 18-årig handelsskoleelev fra Aarhus blev dræbt af en 21-årig mand, der frarøvede ofret 1086 gram skunk. Det vurderer et enigt nævningeting ved Retten i Aarhus. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Specialanklager kræver 16 års fængsel og udvisning for rovmord på aarhusiansk handelsskoleelev.

En 21-årig mand blev mandag ved Retten i Aarhus kendt skyldig i røveri og drab på den 18-årige aarhusianske handelsskoleelev Mads Arberg i 2021.

To medtiltalte på henholdsvis 21 og 20 år blev kendt skyldige i røveri og grov vold.

Alle tre tiltalte havde sat Mads Arberg stævne 31. oktober 2021 for at frarøve ham 1086 gram skunk på et stisystem på Ormslevvej i Viby ved Aarhus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mændene havde medbragt en kniv, og det var den 21-årige, der tildelte den unge aarhusianer de dødelige stik.

Den 18-årige blev stukket tæt på hjertet og på hænderne. Læsionerne var dybe og bar ifølge rettens vurdering præg af et "frontalt angreb".

Politiet fik kort efter en anmeldelse om knivstikkeriet og rykkede ud med patruljer.

Også en ambulance blev tilkaldt, og der blev givet førstehjælp til Mads Arberg. Men den 18-åriges liv stod ikke til at redde.

Den 21-årige mand havde på forhånd erkendt røveri og vold med døden til følge.

Han indrømmede, at han førte kniven, men han hævdede, at drabet skete i nødværge.

Han forklarede, at der opstod tumult, og at han blev fastholdt af handelsskoleeleven.

Han frygtede for sit liv, tog derfor kniven og stak den 18-årige med den.

Retten godtager dog ikke forklaringen om nødværge.

Det kan ikke lægges til grund, at handelsskoleeleven gik til angreb på den 21-årige, mener retten.

Henset til de meget dybe stiklæsioner måtte den 21-årige have indset, at Mads Arberg ville dø, vurderer retten.

Specialanklager Jesper Rubow kræver manden idømt 16 års fængsel for rovmord.

Det kaldes også rovmord, når en person er blevet dræbt og samtidig frarøvet værdier.

Anklageren kalder drabet "meget voldsomt". Han mener, det er skærpende, at forbrydelsen er begået af flere i forening og efter en vis forudgående planlægning.

Udover straf bør den 21-årige mand efter anklagerens vurdering udvises af Danmark. Manden er ikke dansk statsborger.

De to medtiltalte står ifølge anklageren til en straf på tre et halvt års fængsel.

Retssal 3 var mandag formiddag fyldt med tilhørere. Dels pårørende til de tre tiltalte, dels familie til den afdøde. Flere sidder med tårer i øjnene.

En fjerde og en femte mand er allerede dømt i sagen.

Den ene har tilstået røveri og grov vold, hvilket han har fået to års fængsel for.

Den anden har fået 30 dages fængsel for at have hjulpet med at bortskaffe beviser i form af kniv og beklædning.

Retten ventes at afgøre strafudmålingen mandag eftermiddag.

/ritzau/

  • 34-årig mand skal fremstilles i grundlovsforhør
    En 18-årig handelsskoleelev fra Aarhus blev dræbt af en 21-årig mand, der frarøvede ofret 1086 gram skunk. Det vurderer et enigt nævningeting ved Retten i Aarhus. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt