Mand sigtet for farlig vold efter at have stukket 63-årig flere gange.
En 53-årig mand blev i går onsdag i et grundlovsforhør ved retten i Nykøbing varetægtsfængslet til 28. februar.
Den 53-årige er sigtet for farlig vold mod en 63-årig mand i en lejlighed i Jernbanegade i Nakskov tirsdag eftermiddag.
Den 63-årige blev tildelt fire knivstik, ingen af dem medførte dog alvorlig skade. Den 53-årige har over for politiet erkendt at have overfaldet den anden mand.