Rusland kræver russer udleveret, men han vil blive sendt til Frankrig, hvor han har søgt asyl, siger advokat.
Russiske Alexander Panesj, som sidder varetægtsfængslet i Danmark, bliver formentlig sendt tilbage til Frankrig, hvor han har søgt om asyl.
Det oplyser advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja.
Ifølge advokaten er det Udlændingestyrelsen, der i medfør af Dublin-forordningen har truffet beslutningen 13. december.
Det skyldes, at han har søgt om asyl i Danmark, men tidligere har søgt om asyl i Frankrig. Derfor skal Frankrig behandle sagen.
- Derfor afventer vi nu de franske myndigheders accept af at tage imod ham. Det betyder også, at det er vores klare vurdering, at udleveringen til Rusland ikke bliver aktuel. Nu bliver det en overførsel til Frankrig, siger Khawaja.
Frankrig har to uger til at acceptere overførslen.
Russeren blev varetægtsfængslet 22. november, efter at han dagen før blev anholdt i Københavns Lufthavn i forbindelse med en mellemlanding. Det skete på baggrund af en efterlysning fra Interpol.
I Rusland er han mistænkt for bestikkelse og korruption og for at hjælpe en kriminel.
Alexander Panesj selv mener dog, at mistanken er konstrueret. Det har han forklaret ved grundlovsforhøret. Ifølge ham er Rusland ude på at hævne sig, da han har afvist at spionere mod oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj.
Den fængslede russer har søgt om asyl, fordi han mener, at han er politisk forfulgt, forklarer Eddie Khawaja.
- Når man påberåber sig det, skal der foretages en grundig vurdering af det i det asylretlige system. Det kan enten være i Danmark eller i den verserende sag i Frankrig.
- Først når den er afsluttet, kan man overveje, om en asylansøger kan overføres til det hjemland, som man søger beskyttelse fra, siger han.
Varetægtsfængslingen af Panesj udløber 19. november, men han vil lade sig frivilligt forlænge, oplyser advokaten.
- Vi har af pragmatiske grunde accepteret fortsat varetægtsfængsling frem til, at han kan blive overført til Frankrig, siger Khawaja.
Udlændingestyrelsen må ikke give oplysninger om personsager, og derfor kan styrelsen ikke kommentere forløbet.
Hos Rigsadvokaten, der behandler udleveringen til Rusland, kan man heller ikke kommentere sagen. Her oplyses det, at man behandler en udleveringssag, men ikke kan sige yderligere.