Annonce
112

Advokat: Umbrella efterlader løse ender om erstatning

Ind til videre er fem prøvesager i det såkaldte Umbrella-kompleks blevet afgjort ved landsretten. Onsdag behandler Østre Landsret den sjette sag i landsretten. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

I sagen om deling af sexvideoklip med to 15-årige er erstatningsspørgsmålet i de fleste tilfælde udskudt.

De to unge, som er ofre i sagen om en meget omtalt sexvideo, kan komme til at vente lang tid på at få svar på, om de får erstatning for krænkelse i sagen.

I flere af prøvesagerne har domstolene ikke villet tage stilling til spørgsmålet om erstatning. De står i stedet til at blive ført som civile søgsmål eller at blive behandlet i Erstatningsnævnet.

- Det betyder, at vi i formentlig en årrække fremadrettet kommer til at have et uafklaret spørgsmål om, hvem der skal betale erstatning i de her sager og hvor meget.

- På nuværende tidspunkt står det i hvert fald klart, at vi ikke får domstolene i forbindelse med straffesagerne til at tage stilling, siger bistandsadvokat Helle Hald, der repræsenterer det ene offer - en dengang 15-årig dreng.

Onsdag tager Østre Landsret hul på den sjette prøvesag i landsretten i det såkaldte Umbrella-kompleks, som politiet har døbt sagen om spredning af sexvideo-klippene med de 15-årige.

I alt er flere end 1000 personer sigtet for at videredistribuere seksuelt krænkende materiale. Filmene blev optaget i 2015 og er blevet delt flere end 5000 gange via Messenger.

Anklagemyndigheden har valgt ni prøvesager, som skal agere rettesnor for resten af sagerne i komplekset.

Da de to første sager begyndte i byretten, fremlagde bistandsadvokaterne krav om 100.000 kroner i erstatning til pigen og 75.000 kroner til drengen - i hver af sagerne.

I en prøvesag i Retten i Randers tildelte byretten først erstatning til pigen på 10.000 kroner, men det omgjorde Vestre Landsret. Retten mente i stedet, at spørgsmålet om godtgørelsen skulle udskydes.

Kun i en enkelt sag, som har været i Retten i Aarhus, står de to ofre til at få erstatning på henholdsvis 5000 kroner og 10.000 kroner, men sagen mangler stadig at komme for landsretten.

Helle Hald fortæller, at hun og ofret endnu ikke har besluttet, hvad de vil gøre, når straffesagerne er færdige, og der kan tages stilling til en eventuel godtgørelse.

- Skal vi søge erstatning via Erstatningsnævnet, og hvordan vil det blive taget imod, når de modtager 1004 ansøgninger?

- Alternativet vil være 1004 civile søgsmål, og det kommer i den grad til at belaste retssystemet og de forurettede i en lang årrække fremover, siger hun.

I de første landsretssager har udfaldene været forskellige. I sagerne kan der være lagt vægt på antallet af delinger, og om den tiltalte kendte til alderen på personerne i videoen.

I to sager har landsretten givet betingede fængselsstraffe for børneporno. I to andre sager har straffen lydt på bøder for blufærdighedskrænkelse, mens retten i en enkelt sag helt har frikendt en ung kvinde.

  • Sociale medier
    Ind til videre er fem prøvesager i det såkaldte Umbrella-kompleks blevet afgjort ved landsretten. Onsdag behandler Østre Landsret den sjette sag i landsretten. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t