Der bør være mere hånd i hanke med Politiets Efterretningstjeneste, når den bruger civile som agenter.
Det mener Landsforeningen af Forsvarsadvokater, som har flere kritiske bemærkninger til forslaget om en ny lov om både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste.
Efter mange års arbejde afleverede et udvalg i februar en tyk betænkning om, hvordan efterretningstjenesterne kan reguleres bedre end i dag. Og nu begynder høringssvar at dukke op i Justitsministeriets postkasse.
Udvalget lægger op til et nyt kontrolorgan, som kaldes PET-tilsynet. Det skal afløse det nuværende Wamberg-udvalg.
Et af de afgørende spørgsmål er, om tilsynet skal have magt til at skride ind over for PET, når betjentene er gået over stregen.
I udvalget mente en række embedsmænd, at tilsynet ikke skal kunne give forbud eller påbud.
Den modsatte holdning har blandt andre højesteretsdommer Jens Peter Christensen, og i et høringssvar tilslutter forsvarsadvokaterne sig den skrappe model.
For PET gælder en række særregler. For eksempel må PET bruge civile borgere som agenter, hvilket er forbudt for det almindelige politi.
Netop på dette område efterlyser forsvarsadvokaterne faste lovregler.
- Når der er domstolskontrol med det almindelige politis brug af agenter, er det svært at se, hvorfor der ikke kan praktiseres en tilsvarende kontrol med PET, siger advokat Bjarne Frøberg fra landsforeningen.
Advokaterne er ikke trygge ved udsigten til, at reglerne fastsættes administrativt.
De nye regler skal sikre, at PET ikke via måske skjulte mellemled forsøger at forøge omfanget og grovheden af en lovovertrædelse, argumenterer advokaterne.
Brug af civile agenter er af flere grunde problematisk. For eksempel kan en civil borger tilbyde sig eller indvilge i at arbejde som agent "ud fra ønsket om at få ram på den person, som han skal få til at begå forbrydelsen," hedder det i brevet.
Justitsministeriet oplyser til Ritzau, at et lovforslag først kommer på den anden side af sommerferien.
/ritzau/