Der skal være klare grænser for Politiets Efterretningstjenestes brug af civile agenter, som forsøger at opklare terror og andre forbrydelser mod staten.
Det mener Advokatrådet, som derfor beder regeringen om at ændre retsplejeloven, så den kommer til at indeholde regler for PET's agenter.
I dag er kun det almindelige politis brug af agenter reguleret i loven. En agent defineres som en person, som deltager i mistænktes kriminalitet, så de kan blive afsløret.
Det åbne politi må udelukkende bruge politibetjente som agenter og skal også have en dommers tilladelse. Derimod bruger PET almindelige mennesker og skal ikke gå i retten først.
Det åbner for nogle risikable situationer - både for agenten og for de mistænkte, mener Sysette Vinding Kruse fra Advokatrådets strafferetsudvalg
- En civil borger kan være drevet af hævn eller andre motiver. Og det kan også være farligt for en utrænet person at bevæge sig i betændte miljøer, siger hun.
Det er i et høringssvar til betænkningen om en lov om PET og Forsvarets Efterretningstjeneste, at Advokatrådet beder om nogle lovregler.
- Det bør skrives ned, så det kan kontrolleres, siger Sysette Vinding Kruse.
- Der bør være nogle minimumstandarder, som beskriver, hvornår agenter må bruges og til hvad. Og at de bestemt ikke må anstifte en forbrydelse, tilføjer hun.
I betænkningen om PET står der ganske vist, at en agent må "tilskynde nogen til at udføre" en lovovertrædelse. Men det må være en smutter. En agent må ikke opstarte en forbrydelse, mener Sysette Vinding Kruse.
I dommen i terrorsagen fra Vollsmose har Højesteret nemlig slået fast, at "almindelige retsprincipper" må gælde også for PET's agentaktioner. Og det indebærer blandt andet, at agenten ikke må forøge lovovertrædelsens omfang eller grovhed.
Advokatrådet foreslår, at et nyt organ, PET-tilsynet, får til opgave overordnet at kontrollere PET's brug af agenter.
Hvornår regeringen er klar med et lovudkast, vides ikke præcist. Det bliver efter sommerferien, oplyser Justitsministeriet.
/ritzau/