Annonce
112

Anklager kræver lukkede døre i sag mod Hjort

Det vides ikke, hvornår Københavns Byret kan tage fat på straffesagen mod Claus Hjort Frederiksen. (Arkivfoto). Foto: Rune øe/Ritzau Scanpix
Københavns Byret skal behandle straffesag mod tidligere forsvarsminister. Samme domstol har Findsen-sagen.

Den kommende straffesag mod tidligere folketingsmedlem og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen skal indhylles i mørke. På trods af den offentlige interesse bør sagen føres bag lukkede døre - og end ikke med en dør på klem.

Sådan lyder det fra statsadvokat Jakob Berger Nielsen i forbindelse med nyheden om, at tiltalen er blevet rejst.

Ønsket om dørlukning vil blive rejst overfor retten, som derefter skal træffe afgørelse om, hvordan processen skal foregå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Statsadvokaten mener, at hensynet til efterretningstjenesterne er vigtigere end hensynet til offentlighedens indsigt med sagen.

Faktisk vejer det førstnævnte hensyn "klart tungere", fremgår det af hans udtalelse i en pressemeddelelse.

- Det skal være muligt at retsforfølge uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger, uden at man risikerer, at efterretningstjenesternes mulighed for at løfte deres arbejdsopgaver bliver yderligere kompromitteret, hvilket en åben eller delvis åben proces vil skabe en alt for stor risiko for, udtaler Jakob Berger Nielsen.

Derimod har Claus Hjort selv tidligere udtalt, at han ønsker åbenhed om sagen.

Pressemeddelelse fra anklagemyndigheden

Det er ikke altid, at retssystemet nikker til anklagemyndighedens ønsker om at lukke for adgangen til straffesager.

For eksempel har anklagemyndigheden mødt modstand i en verserende sag mod en tidligere ansat i PET.

Den 62-årige er sigtet for brud på tavshedspligten. Han skal dømmes for at have overtrådt straffeloven ved at give journalister oplysninger om Ahmed Samsam, har flere medier berettet.

Men Østre Landsret har trodset anklagemyndighedens krav og har for nylig bestemt, at retsmødet kan holdes delvist for åbne døre. Afgørelsen kom, da to medier havde appelleret byrettens kendelse om hel dørlukning.

Anklagemyndigheden vil dog ikke rette sig efter landsretten og forsøger nu at få spørgsmålet indbragt for Højesteret.

Det bliver Københavns Byret, der skal afgøre sagen mod Claus Hjort. Samme domstol skal også afgøre sagen mod den tidligere FE-chef Lars Findsen, som ligeledes er blevet tiltalt for at have lækket statshemmeligheder blandt andet til journalister.

Sagen mod Findsen vil strække sig over 28 retsmøder. Det første vil finde sted 30. oktober, og byretten forventer først at afsige dom i marts 2024.

Endnu har byretten ikke sat datoer på sagen mod Hjort.

/ritzau/

  • Claus Hjort Frederiksen
    Det vides ikke, hvornår Københavns Byret kan tage fat på straffesagen mod Claus Hjort Frederiksen. (Arkivfoto). Foto: Rune øe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t