Annonce
112

Avissælger beskylder gæster for enorme mængder børneporno

En 62-årig mand er ved Københavns Byret tiltalt for at have samlet så mange videooptagelser med børneporno, at han kunne sidde bag skærmen uafbrudt i 133 dage og kigge på grusomme overgreb mod børn. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Mathias Christensen

Lejere må have efterladt en halv million billeder og videoer med børneporno i tiltalts hjem, siger han.

I september 2015 beslaglagde Københavns Politi en historisk stor mængde børneporno hos en 62-årig avissælger.

I mandens store Vesterbro-lejlighed fandt politiet blandt andet 36 eksterne harddiske og 3220 cd'er spækket med billeder og film. Alene de ulovlige videoer ville tage 133 døgn at se igennem.

På trods af de belastende omstændigheder kræver manden frifindelse.

I Københavns Byret påstår han onsdag, at en eller flere personer må have efterladt det ulovlige materiale i hans bolig.

Det sker, med henvisning til at han gennem en årrække har haft en stribe lejere. Flere af dem kan have tilgået hans computer og harddiske.

- Der er fortsat 12-13 mennesker, som render rundt med nøgler til min lejlighed. Deres venner og bekendte er også kommet der, siger den tiltalte.

Manden lægger ikke skjul på, at han har haft et overordentligt stort forbrug af porno. Der er dog udelukkende tale om lovligt materiale, lyder det.

- Jeg er til colombianske mænd. Helt voksne mænd. Og hov. Hvad har vi her? Børneporno. Hvordan hænger det sammen? Så skizofren er jeg altså ikke, siger den erfarne avissælger.

Ifølge den 62-årige havde han inden politiets ransagning netop opdaget, at der på hans mange harddiske og cd'er ikke kun var lovligt materiale.

Derfor var han gået i gang med at kategorisere de mange tusind film og billeder. Det ulovlige materiale planlagde han ifølge ham selv at destruere.

- Jeg var ikke nået så langt, at jeg var klar til at smide det ud, siger manden, der sirligt havde placeret cd'erne i et aflåst arkivskab.

Ud over besiddelse og udbredelse af børneporno er manden tiltalt for at have forgrebet sig på en 12-årig dreng, som han havde mødt på en strand i 1999.

I retten har anklageren vist en video af overgrebet. Men den tiltalte mener ikke, at hans befamling af drengen er et overgreb.

Specialanklager Jakob Buch-Jepsen oplyser, at han håber på at sprænge den normale strafferamme for besiddelse af børneporno, når dommen afsiges i marts. Typisk straffes forbrydelsen med højst et års fængsel.

Buch-Jepsen henviser til, at sagen er den hidtil største i Danmark i forhold til det materiale, der blev beslaglagt. Målt på mængden af ulovligt materiale er sagen blandt de tre største nogensinde.

Sagen fortsætter 3. marts.

  • 19 danskere sigtet for b¸rneporno
    En 62-årig mand er ved Københavns Byret tiltalt for at have samlet så mange videooptagelser med børneporno, at han kunne sidde bag skærmen uafbrudt i 133 dage og kigge på grusomme overgreb mod børn. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Mathias Christensen
Annonce
112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud