Annonce
112

Bandekonflikt tvinger politiet til at forlænge visitationszoner

Politiet vil ikke acceptere de voldelige hændelser mellem to grupperinger og fortsætter forebyggende indsats.

For at forebygge nye hændelser i en verserende konflikt mellem Hells Angels (HA) og den forbudte bande Loyal To Familia forlænger Københavns Politi to visitationszoner frem til 9. oktober klokken 18.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Samtidig fortsætter opholdsforbuddet på tre rocker- og bandetilholdssteder i hovedstadsområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er således fortsat forbudt at opholde sig på stederne frem til 9. oktober klokken 19.

Der er tale om adresserne Svanevevej 5 i Nordvestkvarteret i København, Tømmerup Stationsvejs 8B i Kastrup samt Siljangade 10 i København S.

Siden visitationszonerne blev etableret 28. august har politiet visiteret omkring 650 personer og har fundet eller beslaglagt 28 stikvåben og otte andre våben. 20 personer er blevet sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

Visitationszonerne dækker Christiania, dele af Amager samt Nørrebro og Nordvest.

Pressemeddelelse

- Borgerne i de berørte områder og i resten af kredsen skal kunne føle sig trygge og sikre, og derfor fortsætter vi vores indsats, siger chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Søren Thomassen.

- Med tre lukkede tilholdssteder og to visitationszoner - hvor vi er meget synligt til stede - lægger vi et markant pres på de involverede grupperinger, for vi vil ikke acceptere de voldelige hændelser, der udspringer fra de miljøer.

Det er ikke kun Københavns Politi, der har valgt at indføre opholdsforbud i forsøget på at dæmpe konflikten.

Fredag meddelte flere jyske politikredse, at man har besluttet at lukke i alt tre HA-klubhuse i henholdsvis Lystrup, Randers og Nørresundby. Også en brætspilscafé i Kolding udsættes for et foreløbigt indgreb fra politiets side.

Forbuddene gælder frem til 6. oktober og er indført for at hindre, at konflikten spreder sig til det jyske, lyder det.

Det drejer som om Marøgelhøj 5 i Lystrup, Rådmands Boulevard 50 i Randers og Østergade 24 i Nørresundby.

I Kolding gælder det brætspilscaféen "Spilloppen" på Låsbygade 38. Sydøstjyllands Politi mener, at caféen bruges af rockere som tilholdssted.

Tidligere på måneden valgte Nordsjællands Politi, at opholdsforbuddet skal gælde på to adresser i henholdsvis Hørsholm og Kvistgård frem til tirsdag klokken 15.30.

Derudover har Københavns Vestegns Politi lukket tilholdssteder i Rødovre og Taastrup.

Hvis man overtræder forbuddet, risikerer man at blive idømt frihedsstraf.

Ifølge politiet kan drabet på en 30-årig mand med tilknytning til Hells Angels i Pusher Street i slutningen af august forklares med konflikten.

Det samme gælder eksplosionen i Hells Angels' klubhus på Svanevej i København for omkring tre uger siden.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t