Annonce
112

Bandeleders trusselssag skal for Højesteret

Landets højeste retsinstans skal kigge på sagen, hvor LTF-lederen Shuaib Khan kan risikere udvisning. Foto: Scanpix/Scanpix Danmark Stf/arkiv

En sag om trusler mod en politibetjent, der blev afsendt af en bandeleder, skal nu for Højesteret.

Procesbevillingsnævnet giver tilladelse til, at en sag mod lederen af banden Loyal To Familia kan afprøves ved Højesteret.

Det oplyser Shuaib Khans forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen.

Såvel Københavns Byret som Østre Landsret har afvist anklagemyndighedens krav om udvisning af Shuaib Khan til hjemlandet Pakistan, men Rigsadvokaten havde søgt om at få en tredje behandling i retssystemet af straffesagen.

Michael Juul Eriksen fortæller, at anklagemyndigheden altid får en sag for Højesteret, hvis man ønsker det. Derfor er det heller ikke overraskende, siger han.

- Dommene i både byretten og landsretten har jo været ret klare på, at min klient ikke kan udvises. Vi var alligevel godt klar over, at det her ville ske.

- Jeg tror, at der sidder nogen i anklagemyndigheden, der er bange for at være den, der tager ansvaret for at stoppe den her sag, fordi der har været så meget presse og politisk interesse omkring den, siger Michael Juul Eriksen.

Hos Rigsadvokaten har man fredag ikke mulighed for at kommentere Michael Juul Eriksens kritik i et interview.

Men 15. marts, da Rigsadvokaten søgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, sagde rigsadvokat Jan Reckendorff, at Højesteret skal kigge på, "om denne sag er dråben, der får bægeret til at flyde over."

- Det skyldes, at sagen ikke handler om en enkelt lovovertrædelse.

- Den handler om en udenlandsk statsborger, der flere gange er dømt for alvorlig voldskriminalitet, men som alligevel fortsætter, selv når han er blevet betinget udvist og idømt langvarige fængselsstraffe, sagde dengang konstitueret rigsadvokat Jan Reckendorff.

Reckendorff er senere blevet udnævnt som fast mand på posten.

Episoden, der risikerer at koste Khan tilværelsen i Danmark, fandt sted i forbindelse med en visitation af en gruppe bandefolk på Nørrebro sidste sommer.

- Det kan godt være, at du kan huske vores ansigter, men vi kan også huske dig. Pas på din ryg, skal Khan blandt andet have sagt.

I de to første retsinstanser blev Shuaib Khan kendt skyldig, men her mente man altså ikke, at han kunne blive udvist.

- Vi finder vores sag meget, meget sikker, så det tager min klient helt roligt, siger Michael Juul Eriksen.

Ifølge Ritzaus oplysninger er Shuaib Khan i udlandet. Han dukkede heller ikke op, da Østre Landsret behandlede hans sag i marts.

Loyal To Familia er i konflikt med banden Brothas, og det udmøntede sig især sidste efterår i en lang række skyderier, som også kostede menneskeliv.

  • Landsret: Bandeleder får lov til at blive i Danmark
    Landets højeste retsinstans skal kigge på sagen, hvor LTF-lederen Shuaib Khan kan risikere udvisning. Foto: Scanpix/Scanpix Danmark Stf/arkiv
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud