En bilist blev søndag beskudt to gange, da han kom kørende ad Sædingevej i Rødby. Det var to drenge, der stod i kanten af Rødby Lystskov med en splatterspistol, og skød på den forbipasserende bil.
Det fik imidlertid bilisten til at standse op og skælde de to drenge ud, og da han bare fik et flabet svar tilbage, valgte han at tilkalde politiet.
Da politiet ankom, viste det sig, at de to frenge, der begge er 13 år, havde købt pistolen på Døllefjelde Mussemarkedet uden forældrenes viden.