Politiet vurderer, at branden sandsynligvis er påsat.
Natten til tirsdag klokken 01.29 indgik en anmeldelse om, at der var brand i en bil på Banegårdspladsen i Maribo.
Da Lolland-Falster Brandvæsen kom til stedet, var kabinen på en ældre BMW omspændt af flammer. Bilen holdt midt på pladsen mellem Museumsgade og Folketidendes mediehus.
Branden var lynhurtigt slukket, men der er ikke meget tilbage af bilen. Ilden er sandsynligvis påsat, er politiets første vurdering.