Brandteknikere skal klarlægge årsag til brand i ejendom i Præstbro ved Dronninglund.
En mand har mistet livet ved en brand i Præstbro ved Dronninglund torsdag morgen, skriver nordjyske.dk.
Branden i en ejendom blev anmeldt cirka klokken halv fem, og herefter fandt brandfolkene den afdøde.
Hos Nordjyllands Politi siger politikommissær Henrik Staal til Ritzau, at man umiddelbart formoder, at den afdøde er identisk med beboeren.
Brandteknikere er tilkaldt for at klarlægge brandens opståen og forløb. Desuden skal der holdes ligsyn.