Annonce
112

Bror til mistænkt terrorist er vred på tiltalte i dronesag

Pressefoto fra Københavns Politi. Basil Hassan er eftersøgt i to sager. Dels for attentatforsøget på forfatteren Lars Hedegaard og dels for levering af droner til Islamisk Stat. Han blev angiveligt dræbt i Syrien i 2017. (Arkivfoto) Foto: Scanpix

Basil Hassans bror kalder religiøse ekstremister for tabere, da han afhøres i Københavns Byret.

Den danske statsborger Basil Hassan er internationalt efterlyst for to forbrydelser. Dels for at have arrangeret indkøb af droner til Islamisk Stat og dels for at have forsøgt at dræbe forfatteren Lars Hedegaard med et pistolskud.

Onsdag er hans bror indkaldt som vidne i Københavns Byret. Her er tre mænd tiltalt for at have hjulpet Basil Hassan med at skaffe droner og andet udstyr. De har medvirket til forsøg på terrorisme, mener anklagemyndigheden.

Den bredskuldrede mand fortæller dommere og nævninger om familiens sorg over radikaliseringen af Basil Hassan. Han skjuler ikke sin vrede mod de tre tiltalte, der sidder til højre for ham i retssalen. Han kigger på dem, da han bliver spurgt, om han vidste, at broren var taget til Syrien.

- Der er jo nogle her, der burde have sagt noget, og det ærgrer os sindssygt meget, siger han.

En af anklagerne spørger også til Basil Hassans religiøsitet.

- Hvis der er nogen, der ved det, så det de tre dér, siger han.

Det får retsformand Kirsten Schmidt til at sige, at han ikke bør gå til angreb på de tiltalte.

- Jeg går ikke til angreb på nogen, svarer han hurtigt.

Broren lægger kraftigt afstand til religiøse ekstremister med lange skæg.

- Jeg har et godt liv, en god familie, en god mor og far. Jeg har ikke behov for at ødelægge det med sådan nogle tabere, siger han.

Straffesagen handler om en lang række forsendelser med droner, kameraer og andet udstyr. En enkelt gang eller to hentede vidnet selv en pakke på posthuset for sin bror.

Den ingeniøruddannede Basil Hassan havde stiftet selskabet On Foundation. Det drejede sig om fundamenter til vindmøller. Køb af modelfly var relevante i den forbindelse, fik broren at vide.

- Han var meget passioneret omkring det selskab, forklarer han.

Oprindeligt anede han intet om, at Basil Hassan skulle være blevet radikaliseret og have tilsluttet sig Islamisk Stat.

Ifølge anklagemyndigheden avancerede han og blev leder af IS's droneprogram.

I 2017 fik familien en besked fra en kvinde, de ikke kendte.

- Hun skriver på arabisk og engelsk, at Basil var død i kamp, siger vidnet og sukker. Kvinden var blevet gift med Basil. Hun oplyste familien om, at han gerne ville fortalt dem om giftemålet, og at han havde fået en datter.

Dødsfaldet er aldrig blevet officielt bekræftet.

I 2014 blev Basil Hassan anholdt af tyrkiske myndigheder og fængslet. Hver fredag var der telefonisk kontakt i ti minutter. Danmark krævede Hassan udleveret, men det skete ikke. I stedet blev han løsladt.

- Hjemme hos os måtte vi ikke snakke om ham. Vi havde det så dårligt, så vi snakkede bare ikke om ham.

Onsdag havde anklagerne også planlagt at udspørge Basil Hassans tidligere hustru. Hendes rejse fra Libanon til Danmark blev dog forhindret. Myndighederne tilbageholdt hende i lufthavnen i Libanon, oplyses det.

Derimod dukkede Basil Hassans mor som planlagt op i retssalen. Hun besvarede dog ingen spørgsmål.

  • Basil Hassan er eftersøgt i to terrorsager
    Pressefoto fra Københavns Politi. Basil Hassan er eftersøgt i to sager. Dels for attentatforsøget på forfatteren Lars Hedegaard og dels for levering af droner til Islamisk Stat. Han blev angiveligt dræbt i Syrien i 2017. (Arkivfoto) Foto: Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing