Annonce
112

Byret afsiger i dag dom i rekordstor sag om svindel

Maria Cingari har været en af anklagerne i sagen om hvidvask og om svindel med skat og moms i sagen om "Operation Greed". Der er rejst krav om en uhørt lang straf til den formodede hovedmand, nemlig fængsel i ti år. (Arkivfoto). Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
"Operation Greed" har været under behandling af Københavns Byret i mere end tre år og seks måneder.

Et nybygget hotel i Brøndby fik om formiddagen 10. oktober 2017 et uventet stort rykind.

Klokken 10.40 stormede betjente ind i lobbyen, lagde flere mænd i håndjern og sikrede sig blandt andet et usb-stik på et bord.

Nu, godt fire år og ti måneder senere, vil Københavns Byret afgøre, om der er beviser for, at mændene fra hotellet og adskillige andre holdt en stor kriminel servicevirksomhed i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Torsdag eftermiddag afsiges dommen i den sag, som politiet har efterforsket under kodeordet "Operation Greed" (grådighed).

Tiltalen drejer sig om hvidvask af næsten en halv milliard kroner og unddragelse af skat og moms for 295 millioner.

I februar blev det sidste retsmøde afviklet. En tætbygget skaldet mand, som bor i Dragør, og som nogle kender under øgenavnet "Kongen", fik det sidste ord, som han brugte til at rense sig selv.

- Jeg har aldrig stjålet så meget som en pakke tyggegummi.

- Der er ikke fundet en eneste krone, der stammer fra kriminalitet, hos mig og mine brødre, sagde han.

Anklagernes påstand om, at han skulle have tjent 26 millioner kroner ved at styre et netværk, som især bestod af andre dansk-pakistanere, og som fremstillede omkring 5000 falske fakturaer, kaldte han en joke.

Men den 49-årige er blevet mødt med et krav om fængsel i ti år, hvilket er rekord i en sag om økonomisk kriminalitet.

Siden den vinterdag har dommere og domsmænd overvejet flere juridiske spørgsmål. For eksempel en indsigelse fra en af forsvarerne, Luise Høj, om, at der slet ikke er adgang til længere straf end fængsel i tre år og 11 måneder.

Desuden har retten vurderet beviserne. Blandt andet har retten hørt en spansk snedker og andre fortælle om, hvordan det kunne gå til, at de optrådte som direktører. Det anede de intet om.

Også aflytninger, fund af identitetspapirer i en plastikpose, overvågning af vekselbureauer og køb af for eksempel en Ferrari Berlinetta og en Bentley Continental Supersports har været fremlagt.

Processen i byretten mod 17 mænd og tre selskaber blev indledt for mere end tre et halvt år siden. Igen og igen er tidsplanen blevet revideret.

Indtil forleden er der ifølge byretten udbetalt 44 millioner kroner i aconto-salær til forsvarerne.

En af dem har sukket over forløbet.

- Der foregår alt for meget i sagen, der efter min bedste vurdering er rent spild af tid, sagde advokat Anders Németh sidste år.

/ritzau/

  • Simon Skipper
    Maria Cingari har været en af anklagerne i sagen om hvidvask og om svindel med skat og moms i sagen om "Operation Greed". Der er rejst krav om en uhørt lang straf til den formodede hovedmand, nemlig fængsel i ti år. (Arkivfoto). Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til