Annonce
112

Byret frifinder pilot trods takeoff i mørke og tåge

Lolland-Falster Airport i Holeby. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

Anklagemyndigheden ville have byret til at frakende pilot retten til at flyve, men sag endte i frifindelse.

En 32-årig pilot er fredag i Retten i Lyngby blevet frifundet efter beskyldninger om lovbrud ved at have lettet i sit Piper 28 privatfly i mørke og i dårligt vejr.

Den 32-årige pilot var tiltalt for ikke at have gjort sig bekendt med de gældende retningslinjer på flyvepladsen i Holeby på to datoer i 2016.

Ifølge retningslinjerne var det forbudt at lette efter mørkets frembrud. Men det gjorde piloten alligevel.

Første overtrædelse skete den 13. oktober 2016 klokken 17.58. Men om der nu egentlig også var tale om en overtrædelse, står uklart.

For de retningslinjer - det såkaldte notam - som anklagerfuldmægtig Jacob Dreist fremlagde i retten, gjaldt i perioden 4. december 2016 til 5. januar 2017 - altså på et senere tidspunkt.

- Der er ikke fremlagt et gældende notam for tidspunktet, og alene af den grund må der ske frifindelse, lød det fra dommer Ulrik Finn Jørgensen.

Piloten var desuden anklaget for at have lettet i mørke den 14. december 2016, altså i det fremlagte notams gyldighedsperiode.

Og dog. At sige, han var anklaget for det, er nemlig en tilsnigelse. For ifølge anklageskriftet havde han ikke gjort sig bekendt med indholdet af det pågældende notam.

Piloten har dog under sagen forklaret, at han havde kontaktet lufthavnsledelsen, og at det opfyldte kravene om at kende til de gældende retningslinjer.

Det samme fremhævede hans forsvarer, advokat Martin Gräs Lind, der selv er pilot, under sin procedure.

Og retten fandt det da heller ikke bevist, at han ikke skulle have gjort det.

- Vi må gå ud fra, at han har overtrådt det. Men det er ikke det, han er tiltalt for. Derfor kan der ikke ske domfældelse, lød det fra Ulrik Finn Jørgensen.

Flyvningen i december 2016 skulle ifølge anklageskriftet være sket i så tåget vejr, at flyvesikkerheden var i fare.

Et vidne i et cafeteria på flyvepladsen i Holeby har under sagen fortalt, at der var meget tåget. Men piloten selv vurderede, at det var forsvarligt at lette.

Anklagemyndigheden har fremlagt oplysninger om sigtbarheden fra en målestation. Men den ligger 20 kilometer fra flyvepladsen.

- Man kan sige, at det er overvejende sandsynligt, at du har overtrådt reglerne. Men det er ikke nok til, at der kan ske domfældelse, lød det fra dommeren.

Anklagemyndigheden havde krævet piloten idømt en bøde på 8000 kroner samt en betinget frakendelse af flycertifikatet.

  • #240233
    Lolland-Falster Airport i Holeby. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing