Annonce
112

Dansk koncern tiltalt for at levere brændstof til syrisk krig

Dan-Bunkering og Bunker Holding har hovedsæde i Middelfart. Selskaberne er tiltalt for at have leveret jetbrændstof for 648 millioner kroner til Syrien i strid med en EU-forordning. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Jetbrændstof for 648 millioner kroner blev leveret til Syrien. Straffesag begynder tirsdag i Retten i Odense.

Da de russiske tankskibe "Yaz" og "Mukhalatka" igen og igen sejlede tonsvis af jetbrændstof til en syrisk havneby, spillede en dansk koncern en hovedrolle fra kulissen.

Den slags handel er udtrykkeligt forbudt i en EU-forordning. Dermed blev straffeloven overtrådt.

Sådan lyder påstanden fra Bagmandspolitiet i en straffesag, som indledes tirsdag i Retten i Odense.

I en erklæring har Dan-Bunkering og Bunker Holding hævdet, at man ikke har gjort noget forkert. Og at Keld Rosenbæk Demant - som bestyrelsesformand for det ene selskab og direktør i det andet - ikke var involveret i handlerne.

Mængden brændstof er enorm. I alt blev der fra havne i Tyrkiet, Grækenland og på Cypern leveret 172.000 ton, påstår Bagmandspolitiet. Værdien var 648 millioner kroner.

Nogle gange blev brændstoffet ude på Middelhavet pumpet over i andre skibe, som derefter satte kursen mod havnebyen Banias i Syrien. Alt sammen et resultat af et samarbejde mellem det danske selskab og to russiske selskaber, hedder det.

Brændstoffet blev ifølge tiltalen leveret fra efteråret 2015. Netop på det tidspunkt trådte Rusland for alvor ind på det syriske regimes side i den langvarige borgerkrig. Russiske fly begyndte en stribe bombardementer rettet mod oprørere.

Omfanget af leverancerne har fået militæranalytiker på Forsvarsakademiet, Mikkel Storm Jensen, til at spærre øjnene op.

- De 172.000 ton brændstof har i hvert fald været af stor betydning for russernes evne til at flyve. Uden russernes flyvninger ville Assad ikke have vendt borgerkrigen, har han udtalt til DR Nyheder.

Dan-Bunkering og Bunker Holding er en af verdens største aktører, når det gælder om at levere brændstof og smøreolie til skibsfarten. Der er kontorer i blandt andet Dubai, Singapore, Sydney, Houston og Kaliningrad.

Netop sidstnævnte kontor indgik aftalerne med russerne, hævdes det. Fortjenesten var mindst 18 millioner kroner.

Hvis anklagerne er sande, viser det ifølge Dan Hindsgaul, konstitueret generalsekretær i Amnesty International Danmark, at der er brug for en etisk lov, som forpligter virksomheder til at prioritere menneskerettighederne, når de driver verdensomspændende aktiviteter.

Der er afsat en stribe retsmøder frem til midten af december, hvor dommen ventes afsagt.

  • Hovedkvarter for Dan Bunkering i Middelfart.
    Dan-Bunkering og Bunker Holding har hovedsæde i Middelfart. Selskaberne er tiltalt for at have leveret jetbrændstof for 648 millioner kroner til Syrien i strid med en EU-forordning. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t