By- og landsretter dømmer for hårdt i milde voldssager. Det var signalet fra Højesteret, da den idømte en ung mand betinget fængsel for vold, mener professor.
Højesteret sendte torsdag et klart signal til by- og landsretterne, da den idømte en ung mand betinget fængsel i en voldssag. Både i by- og i landsretten fik han en ubetinget fængselsstraf.
Den unge mand var til en privat fest, hvor han efter at have drukket nogle øl slog sin ekskæreste én gang med en knytnæve og gav både hende og hendes veninde et skub.
I by- og landsretten blev han idømt 40 dages ubetinget fængsel for vold. Men Højesteret lagde vægt på, at volden ikke havde medført skader af betydning, at manden har gode personlige forhold, og at han ikke tidligere er straffet.
- Det er jo en sag om den lille vold. Der er tale om ét knytnæveslag til en privat fest, siger professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen og fortsætter:
- Problemet er, at vi i Danmark har meget høje straffe for vold. I andre lande ville en sådan sag give en bøde.
Han påpeger, at noget, som man for 50 år siden ikke betragtede som vold, i dag bliver anmeldt. Derfor tror folk, at volden stiger.
- Vi lægger stor afstand til vold, og det er en god udvikling, at lærere og forældre ikke må slå. Men spørgsmålet er, om man behøver at smide folk i fængsel for det, siger professoren.
- Kritikken fra politisk hold om, at domstolene dømmer for mildt i voldssager, har jo ikke gået på den minimale vold, men på den hårde vold, og juristerne skal lære at skelne, fortsætter han.
På spørgsmålet om, hvorvidt Højesterets afgørelse vil få betydning for fremtidige voldssager, siger Gorm Toftegaard Nielsen:
- Selvfølgelig vil den det. Det er meningen, at den skal få betydning. Men det vil være i de minimale voldssager. Den vil ikke få betydning, hvis man brækker kæben på sit offer i forbindelse med tilfældig gadevold.
/ritzau/