Annonce
112

Drab med filetkniv sender 45-årig kvinde 11 år i fængsel

Østre Landsret har idømt en 45-årig kvinde 11 års fængsel for drabet på hendes samlever. Det er et år mere, end hun fik i byretten. Arkivfoto. Foto: Free/Rune Øgendahl, Ritzau

Et turbulent forhold endte med, at en kvinde dræbte sin ekskæreste med kniv. Nu er hun idømt 11 års fængsel.

Et langvarigt, turbulent bekendtskab kulminerede, da en 45-årig kvinde i begyndelsen af april sidste år stak sin ekskæreste med en køkkenkniv.

Den to år ældre mand døde få dage senere af sine kvæstelser.

Onsdag har Østre Landsret idømt kvinden, Joy Jacobsen, 11 års fængsel for drabet, som fandt sted i Fredensborg. Det er et år mere end Retten i Helsingør i november fandt passende.

Under retssagen har både den tiltalte og andre vidner forklaret, at manden ofte opførte sig aggressivt og voldeligt, når han var vred og fuld.

Joy Jacobsen har forklaret, at hun stak manden med en filetkniv i selvforsvar.

Den forklaring godtog retten imidlertid ikke.

Da sagen blev behandlet i byretten fremhævede nævningetinget blandt andet kvindens rolige stemmeføring og ordvalg, da hun ringede til alarmcentralen efter den voldsomme episode.

Derudover lagde retten vægt på, at hun på vej til politistationen forklarede, at hun var træt af mandens voldelige optræden, når han var fuld.

Angiveligt havde hendes ekskæreste givet hende "en flad" og kaldt hende "en fed so" forud for overfaldet.

Selv om landsretten hævede straffen i forhold til byretten fik Joy Jacobsen stadig en slags rabat. Drab straffes nemlig som udgangspunkt med 12 års fængsel.

Ifølge byretten måtte knivstikkeriet opfattes som en kulmination på et turbulent forhold, hvor manden flere gange udsatte Joy Jacobsen for vold og alvorlige trusler, når han var påvirket af alkohol.

Desuden fremhævede Retten i Helsingør i sin tid, at kvinden umiddelbart efter knivstikkeriet tilkaldte hjælp ved at ringe til alarmcentralen. På den måde forsøgte hun altså at genoprette den skade, hun var skyld i.

  • LANDSRET
    Østre Landsret har idømt en 45-årig kvinde 11 års fængsel for drabet på hendes samlever. Det er et år mere, end hun fik i byretten. Arkivfoto. Foto: Free/Rune Øgendahl, Ritzau
Annonce
112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Annonce
Annonce
EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud