Annonce
112

Drabschef: Kvindetorso kan være Kim Wall

Ubåden "Nautilus" er bragt på land og ligger nu i Nordhavn, hvor den er blevet undersøgt af politiet. Samtidig er en kvindetorso skyllet i land på Amager. Det kan muligvis være den forsvundne journalist Kim Wall. Foto: /ritzau/Dresling Jens

Hoved, arme og ben er blevet fjernet bevidst fra torso, som muligvis stammer fra den savnede Kim Isabel Wall.

Der er ikke noget, der taler imod, at den kvindetorso, der mandag blev fundet i vandet ved Amager, kan være den forsvundne svenske journalist Kim Isabel Wall.

Det fortæller efterforskningsleder ved Københavns Politi Jens Møller tirsdag eftermiddag i en kort videobriefing.

Han fortæller samtidig, at arme, hoved og ben er blevet fjernet ved en "bevidst afskæring".

Torsoen skyllede mandag eftermiddag i land på det sydvestlige Amager, der vender ud mod Køge Bugt.

Her har politiet søgt efter Kim Walls lig. Opfinderen Peter Madsen har nemlig fortalt, at hun døde i en ulykke under en sejltur med hans hjemmebyggede ubåd "Nautilus".

Torsoen blev mandag aften underkastet et retslægeligt ligsyn. Og tirsdag er man gået i gang med at obducere den. Obduktionen ventes afsluttet sidst på eftermiddagen eller først på aftenen tirsdag.

- Længden på torso gør, at der ikke er noget, der taler imod, at det kan være Kim Wall. Men vi ved det ikke endnu, lyder det fra Jens Møller.

Efterforskningslederen udtaler sig i en videopressemeddelelse, som Københavns Politi har valgt at distribuere via YouTube. Der har altså ikke været mulighed for pressen for at stille opfølgende spørgsmål til Jens Møller.

I meddelelsen fortæller Jens Møller yderligere, at der er blevet udtaget prøver fra torsoen med henblik på at foretage en dna-undersøgelse. Resultatet af den ventes at foreligge onsdag.

- Det skal så matches med dna-materiale fra Kim Walls omgivelser - noget, vi har indhentet tidligere på ugen - for at se om der er et match. Og det ved vi altså først i morgen tidlig (onsdag, red.), siger Jens Møller.

Københavns Politi har sigtet Peter Madsen for drab. Han nægter sig skyldig.

Han blev 12. august varetægtsfængslet efter et lukket retsmøde i Københavns Byret. Mistanken om drab var ikke tilstrækkeligt begrundet, men retten mente, at der var grund til mistænke Madsen for at have begået uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Det nægter Madsen sig også skyldig i.

Hvordan det nærmere skulle være foregået, er endnu uvist. Men mandag valgte byretten at løfte en smule af sløret i sagen.

Højst usædvanligt tillod retten nemlig, at nogle få oplysninger fra Madsens ellers hemmeligholdte forklaring blev lagt frem offentligt.

Det viser sig, at Madsen har fortalt, at der skete en ulykke om bord på ubåden. Derefter bortskaffede han liget i vandet.

  • Peter Madsens ubåd Nautilus i Nordhavnen KRIMI
    Ubåden "Nautilus" er bragt på land og ligger nu i Nordhavn, hvor den er blevet undersøgt af politiet. Samtidig er en kvindetorso skyllet i land på Amager. Det kan muligvis være den forsvundne journalist Kim Wall. Foto: /ritzau/Dresling Jens
Annonce
112

Mentalerklæring: Stærkt seksuelt afvigende - svært perverteret

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj