Annonce
112

Efter kræftsyg mands død: Enkes sag har betydning for mange

Kvindens mand døde af sin oprindelige kræftform, men Retslægerådets eksperter har vurderet, at det er sandsynligt, at han havde levet længere, hvis en ny kræftform var blevet opdaget rettidigt. Foto: Claus Fisker/arkiv/Ritzau Scanpix

Får kvinden medhold i Højesteret, kan det betyde, at der skal udbetales 71 millioner kroner i tidligere sager.

En kvindes årelange kamp for erstatning for tabet af sin kræftsyge mand er ved at nærme sig en afslutning.

Manden døde før tid, fordi en diagnose blev stillet for sent, men han var med høj sandsynlighed alligevel død af sin sygdom inden for en kortere tidshorisont.

Højesteret behandler torsdag sagen mellem enken og Ankenævnet for Patienterstatningen.

En dom til fordel for kvinden kan potentielt få myndighederne til at ændre kurs i en lang række sager, som ligner hendes.

Lykkes det enken at få erstatning, anslår Patienterstatningen, at man fremover vil komme til at udbetale 20-25 millioner kroner mere i erstatning årligt fordelt på omkring 30 sager.

Derudover forventes det, at der skal udbetales op til 71 millioner kroner i sager, der skal genoptages. Patienterstatningen understreger, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed.

Hidtil har det ikke været praksis at tilkende erstatning for forsørgertab i disse sager. Der er dog givet en væsentligt mindre erstatning for men for den dårligere prognose.

I kvindens sag er man nødt til "at spole tiden tilbage" og give et kvalificeret gæt på, hvad en rettidig diagnose havde betydet for manden, forklarer enkens advokat, Søren Kroer.

- Vi ved, at på det tidspunkt, hvor manden dør, dør han, fordi han ikke har fået korrekt behandling, siger han:

- Men vi ved også, at han over fem år havde en dårlig livsprognose, og hvad skal det så have af betydning erstatningsmæssigt?

Manden døde af sin grundsygdom i 2010, som var kræft. Undervejs i et langvarigt sygdomsforløb gik det galt på Odense Universitetshospital.

Her reagerede man i februar 2009 ikke korrekt på symptomer på en ny kræftform, og diagnosen blev fire måneder forsinket.

Den forsinkede diagnose var ikke årsag til mandens død. Han døde af sin oprindelige kræftform.

I Østre Landsret nåede to ud af tre dommere frem til, at kvinden skulle have forsørgertabserstatning. Her var konklusionen, at erstatningen ikke kunne reduceres, kun fordi manden måtte forventes at dø af sin grundlidelse kort tid efter.

Dermed dømte de imod den hidtidige praksis hos myndighederne.

I mellemtiden har myndighederne fortsat den hidtidige praksis og afventet dommen i Højesteret. Den ventes at falde en uge efter, at sagen har været behandlet.

Ankenævnet for Patienterstatningen vil ikke udtale sig før dommen.

  • RB PLUS Kræftsyge skal følges af samme læge
    Kvindens mand døde af sin oprindelige kræftform, men Retslægerådets eksperter har vurderet, at det er sandsynligt, at han havde levet længere, hvis en ny kræftform var blevet opdaget rettidigt. Foto: Claus Fisker/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t