Efterretningstjeneste slipper for kontrol - tilsyn er sat på plads

Det tilsyn, der kontrollerer Forsvarets Efterretningstjeneste, er blevet stækket. Det har fået besked om, at det ikke må tjekke indhentningen af rådata.

Det er konsekvensen af en juridisk analyse, som Forsvarsministeriet for få dage siden har sendt til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Ministeriet oplyser i en mail til Ritzau kun om det overordnede indhold af analysen. Detaljerne indeholder "højt klassificerede oplysninger" og kan derfor ikke frigives, skriver ministeriet.

Det var i februar sidste år, at tilsynet ønskede at få klar besked om mulighederne for at kontrollere efterretningstjenesten. Derfor blev der sendt flere spørgsmål til ministeriet.

- Det er afgørende for tilsynet, at der er klarhed og åbenhed om tilsynets kompetenceområde, forklarede tilsynets formand, landsdommer Michael Kistrup, sidste år i tilsynets redegørelse.

Forsvarsministeriet har været godt 11 måneder om at besvare tilsynets spørgsmål.

Ministeriet er nået til frem, at tilsynet skal holde fingrene væk, når det gælder efterretningstjenestens indhentning af såkaldte rådata.

Først når de ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste har bearbejdet rådata - for eksempel ved oversættelse eller ved dekryptering - kendes indholdet. Og først på dette tidspunkt kan tilsynet kontrollere, hvad de ansatte i spiontjenesten foretager sig med de indhentede data.

Om konklusionen i den juridiske analyse oplyser Forsvarsministeriet, at Justitsministeriet har været inddraget.

At tilsynet først må kigge spiontjeneste i kortene, når oplysninger fra rådata er blevet bearbejdet, kan føres tilbage til selve loven. Det er nemlig forudsat i loven fra 2013 om Forsvarets Efterretningstjeneste, at tilsynets kompetence ikke omfatter rådata, mener ministeriet.

"Det skyldes rådatas helt særlige karakter. Rådata er således data, hvor FE endnu ikke kender indholdet," skriver ministeriet om sin afgørelse.

I øvrigt er ministeriet i gang med en revision af loven om FE.

"I den forbindelse vil der også blive set på en ny model for tilsyn med FE's behandling af rådata," oplyser ministeriet.

Uenigheden mellem tilsynet og ministeriet rækker tilbage til affæren om en alarm fra en eller flere whistleblowere. Der var mistanke om lovbrud i FE. Sagen førte til, at daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) i sensommeren 2020 besluttede at hjemsende blandt andre chefen, Lars Findsen.

Flere medier har berettet, at en whistleblower havde optaget mange timers samtaler med chefer i tjenesten.

Senere nåede tre landsdommere i en hemmelig undersøgelse dog frem til, at der ikke var noget at bebrejde ledelsen. Tilsyneladende er disse tre dommere uenige med dommerkollegaen, der er formand for tilsynet.

Forløbet fik endnu en dramatisk bølge. Lars Findsen blev anholdt og senere tiltalt for at have lækket statshemmeligheder, da han var hjemsendt. Angiveligt har han ifølge flere medier talt med familiemedlemmer og journalister om netop indhentning af rådata - og om et samarbejde mellem USA og Danmark om tapning af kommunikation i kabler.

/ritzau/