Politiet har taget den rigtige beslutning ved at vente med at skride ind over for unge BZ'ere, mener ekspert.
Det var særdeles fornuftigt, at Københavns Politi ventede til tidligt mandag morgen med at rydde det besatte Søminedepotet.
Det siger Rene Elley Karpantschof, der blandt andet forsker i vold og protester ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
- Hvis de havde grebet ind i lørdags, var forstyrrelserne og problemerne vokset til et langt højere niveau. Et indgreb på det tidspunkt var også fyldt med ukendte faktorer, siger han.
Her nævner han, at demonstrationerne for eksempel kunne have bredt sig til andre områder og på den måde have skabt flere problemer.
Der har siden i lørdags været kritik af, at politiet ikke har grebet ind over for de unge.
Blandt andet har Dansk Folkeparti (DF) krævet, at justitsminister Lars Barfoed (K) indskærpede overfor Københavns Politi, at de har pligt til at rydde Sømine-grunden for ulovligt indtrængende.
Men ifølge Rene Elley Karpantschof er det helt almindeligt, at politiet afvejer fordele og ulemper i forbindelse med den type af aktioner.
- For nogle år siden blokerede lastbilchauffører grænseafgange, men her greb man heller ikke ind, fordi det ville skabe flere problemer, end der allerede var, siger han og fortsætter:
- Og i Aarhus var der forældre, der blokerede institutioner, men her afventede politiet også situationen. Så den politiske debat skyldes nok først og fremmest, at besætterne har udbasuneret, at de vil besætte en anden mands ejendom.
Efter rydningen har gruppen bag aktionen på Søminedepotet over for Ritzau tilkendegivet, at de er klar til at arrangere en ny aktion.
Selve rydningen forløb ifølge politiet fredeligt, og der er nu gang i et større oprydningsarbejde.
/ritzau/