En brand i de tidlige morgentimer betød, at skoledagen nåede at stoppe, før den overhovedet kom i gang på skole i Greve.
Det var formentlig en kortslutning i en kompressor, der tidligt mandag morgen var skyld i en mindre brand på Damagerskolen i Greve.
Branden opstod i et omklædningsrum, men blev hurtigt slået ned.
Generne fra røgudviklingen betød dog, at en del elever blev sendt hjem igen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
/ritzau/