Ny afgørelse skal bruges til at få kommunerne til at makke ret, når de nægter at betale kontanthjælp til løsladte, siger de indsattes forening.
Når varetægtsfængslede sendes fra arresten ud i friheden, skal kommunerne stå klar med kontanthjælp. Dermed kan man forhåbentligt undgå, at folk tvinges ud i ny kriminalitet.
Det er en ny afgørelse fra Ankestyrelsen, der vækker glæde hos Landsforeningen Krim, der arbejder for de indsattes rettigheder.
- Det er et problem, som vi ser rigtigt tit. Vi kan se, at der er mange kommuner, der forsøger at komme udenom, siger advokat Claus Bonnez, der er formand for Krim.
I den konkrete sag fik en mand, der var blevet løsladt fra arresten, afslag på kontanthjælp af Esbjerg Kommune. Kommunen henviste til, at der ikke forelå en "social begivenhed", der kunne berettige til kontanthjælp. I stedet kunne han kun få bevilget midler til såkaldt overlevelse.
Afgørelsen blev i første omgang stadfæstet af beskæftigelsesankeudvalget under statsforvaltningen.
Men nu har Ankestyrelsen konkluderet, at man ikke kan nægte manden kontanthjælp.
"Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ved din varetægtsfængsling havde været ude for ændringer i dine forhold, og at ændringerne bevirkede, at du ikke ved løsladelsen havde mulighed for at skaffe det nødvendige til din forsørgelse", fremgår det.
Afgørelsen er bemærkelsesværdig, fordi den pågældende mand umiddelbart efter sin løsladelse fandt et arbejde. Men da der var to uger til første lønningsdag, kontaktede han kommunen for at få noget at leve af indtil da.
Claus Bonnez vurderer, at afgørelsen derfor også kan bruges af de mange, der er endnu værre stillet, og som slet ikke har udsigt til at få arbejde lige efter løsladelsen.
- Vi ved, at kriminalitetsrisikoen er meget høj, når man lige er blevet løsladt, siger han og henviser til, at især arbejdsgivernes brug af straffeattester gør det svært for mange dømte at kunne forsørge sig selv.
/ritzau/