Annonce
112

Familiefar dømt for psykisk vold: Hustru var fanget i hjemmet

En afghansk mand begik vold og social kontrol mod sin hustru og parrets børn, fastslår Retten i Glostrup.

En afghansk kvinde bosat på Københavns Vestegn har været udsat for så "massiv social kontrol" af sin mand, at kvinden i længere tid ikke har haft nogen muligheder for at leve et frit liv.

Det fastslår Retten i Glostrup, som onsdag har idømt kvindens mand tre års fængsel og udvisning af Danmark.

Den negative sociale kontrol kan efter rettens opfattelse betegnes som psykisk vold. Både kvinden og tre af parrets børn har været udsat for negativ social kontrol, ligesom moren og børnene også har været udsat for vold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For morens vedkommende har der været tale om egentlig mishandling, konkluderer Retten i Glostrup.

Manden er 37 år og har afghansk baggrund. Han har boet i Danmark, siden han var teenager. Hans kone kom til Danmark i 2010, da parret blev gift.

Han har gennem sagen nægtet sig skyldig og har berettet om et godt familieliv uden konflikter.

Det stemmer dog dårligt overens med det, som både hans kone og børn har fortalt om livet i familien.

Domsresumé fra Retten i Glostrup

Kvinden har i retten fortalt om vold i form af lussinger, slag og spark. I begyndelsen af deres forhold skete det kun i weekenderne, men gennem det 12 år lange ægteskab eskalerede volden.

Nogle gange blev hun udsat for vold flere gange om ugen. Nogle gange blev hun slået dagligt.

Kvinden har fortalt, at hun aldrig selv havde adgang til penge, og at hun fik mad af sine svigerforældre. Det var også dem, der stod for at købe tøj til børnene, mens hun ikke selv fik noget tøj.

Hun stod derudover for husholdningen og måtte ikke forlade familiens hjem eller have venner, har hun forklaret i retten.

De tre børn blev videoafhørt. Deres forklaringer underbyggede det, som deres mor fortalte i retten, fremgår det af domsresuméet.

Den 37-årige mand har 14 dage til at beslutte, om han vil anke dommen.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t