Annonce
112

Fem udvist af Danmark efter dom

Det var i denne ejendom på Skovbøllevej ved Købelev, at den største af skunkproduktionerne fandt sted. Her blev konfiskeret 2.292 cannabisplanter og teknisk udstyr for et sekscifret beløb. Foto: Claus Hansen

Årelange fængselsstraffe til alle syv tiltalte i lokal skunksag, der blev dømt efter anklageskriftet

KØBELEV/GERRINGE/HERRITSLEV Der blev i alle væsentlige spørgsmål dømt efter anklageskriftet, da den store sag om professionel skunkproduktion på Lolland i går blev afsluttet ved Retten i Nykøbing.

Det betød, at de to danskere og fem vietnamesiske statsborgere blev idømt straffe mellem et og tre års ubetinget fængsel.

Domsmandsretten lagde ved strafudmålingen vægt på anklager Chris Martinsens beskrivelse af de tiltaltes roller.

De to danskere på 54 og 62 år var bagmændene bag konceptet, og vietnameserne dem, der udførte arbejdet.

Vietnameserne var også opdelt hierarkisk, således at Hong Thoa Le var den overordnede tekniker, der på flere adresser installerede det elektriske system og førte strømmen uden om måleren. Kvinden Thi Ngyuen havde også en overordnet rolle med kontakter med mobiltelefonen, således at hendes mobiltelefon havde været på master ved samtlige adresser med skunkproduktion.

De tre sidste vietnamesere, der kun havde været ganske kort tid i Danmark og ikke forstod sproget, var nederst i hierarkiet som gartnere på de enkelte adresser.

De tre unges udvisninger var der ikke den store tvivl om, mens retten for Hong Thoa Le og Thi Ngyuens vedkommende måtte overveje udvisningen nøjere, idet de begge havde voksne børn i Danmark, hvor de har boet i flere årtier. Overvejelserne endte med udvisning.

Når de to fik hårdere domme end danskerne, var det, fordi de også stod bag to skunklaboratorier i henholdsvis Haslev og Hvidovre, som danskerne intet havde med at gøre.

Brev var afgørende

De to danskere var således på intet tidspunkt sat direkte i forbindelse med skunkproduktionen, som de nægtede al kendskab til, selv om de var ejere og en slags vicevært på ejendommene.

Når retten alligevel dømte dem for produktionen, var det, fordi man fandt et brev, som XX havde skrevet fra sin bopæl i Spanien til den medtiltalte YY for afgørende. Det blev fundet på adressen i Herritslev under en ransagning.

Brevet var sendt som mail til en sekretær på forsvarerens advokatkontor i modsætning til alle andre beskeder, der gik via mails.

Her omtalte XX "produktionen" og krævede at få sin andel af overskuddet.

Man lagde også til grund, at en mand fra vandværket i Købelev havde mødt to vietnamesere på adressen, da han skulle åbne for vandet på et tidspunkt, hvor ejeren afviste, at nogen boede der. Retten fandt det også bevist, at der på adresserne Herritslev og Købelev var stjålet strøm for i alt cirka 900.000 kroner.

Domme i sagen om skunklaboratorier:
Den 62-årige XX blev idømt to år og seks måneder. Den blev anket til frifindelse.
54-årige YY blev også idømt to år og seks måneders fængsel. Også den blev anket til frifindelse.
Den 47-årige vietnamesiske mand Hong Thoa Le blev idømt tre års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt. Den blev anket.
Den 45-årige vietnamesiske kvinde Thi Kim Oanh Nguyen blev idømt tre års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt.
Den 36-årige vietnamesiske mand Dinh Tang Hoang blev idømt et år og seks måneders fængsel og udvist af Danmark i seks år.
Den 37-årige vietnamesiske Nguyen Van Hao og den 37-årige vietnamesiske Doang Trung Kien blev begge idømt et års fængsel og udvisning af Danmark i seks år.
De tre sidstnævnte valgte alle at modtage dommene.

  • Det var i denne ejendom på Skovbøllevej ved Købelev, at den største af skunkproduktionerne fandt sted. Her blev konfiskeret 2.292 cannabisplanter og teknisk udstyr for et sekscifret beløb. Foto: Claus Hansen
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Fik slag i hovedet på marken

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen