Annonce
112

Flere kriminelle asylansøgere: Minister er ikke urolig

Justitsminister Karen Hækkerup (S) er ikke bekymret over, at antallet af sigtede asylansøgere er steget fra 1767 personer i 2012 til 1915 personer i 2013.

I stedet glæder hun sig over, at procentdelen af asylansøgere, der udfører kriminelle handlinger, er faldet fra 37 procent i 2011 til 25 procent i 2013.

- Der er selvfølgelig sket en stigning, men det er en meget, meget flad stigning i forhold til kurven over antallet af asylansøgere. Det er klart, der må være en lille stigning i kriminaliteten, når der er en markant stigning i antallet af ansøgere, siger hun til Ritzau.

I 2011 var der 3806 asylansøgere, mens antallet sidste år var 7557. Det skyldes ifølge ministeren de mange asylansøgere, der kommer til Danmark som følge af konflikten i Syrien.

Dermed kunne man forestille sig, at procentdelen af kriminelle asylansøgere ville stige i det øjeblik, at antallet af asylansøgere falder. Det frygter Karen Hækkerup dog ikke sker.

I stedet peger hun på en række tiltag, som har været med til at begrænse asylansøgernes kriminelle løbebane.

Blandt tiltagene er hurtigere sagsbehandling, nultolerance i asylcentrene og mere politikontrol omkring Sandholm-lejren.

- Jeg kan jo ikke garantere, at der ikke kommer skruppelløse kriminelle til Danmark, som bare søger asyl, når de på et tidspunkt bliver taget. Dem kan man ikke rense ud af statistikken.

- Men vi har skærpet indsatsen for de kriminelle lømler, der bare spekulerer i at tjene kassen hurtigst muligt, og som er fløjtende ligeglade med Danmark og den skade, som de pådrager andre. Det er det, som begynder at virke, siger Karen Hækkerup.

Det er Rigspolitiet, som har registreret antallet af sigtelser mod asylansøgere.

Tabellerne er tirsdag blevet udleveret til Folketinget som svar på et spørgsmål stillet af Dansk Folkepartis Martin Henriksen 11. februar.

Han har dog ikke tænkt sig at nøjes med ministerens svar.

- Det ligger i hvert fald fast, at hvis antallet af asylansøgere stiger, så er der en stor sandsynlighed for, at antallet af sigtede asylansøgere også stiger.

- Jeg vil på ny rette henvendelse til ministeren og bede hende redegøre for, hvilke nye og fremadrettede tiltag som regeringen agter at tage for at komme problemet til livs, siger Martin Henriksen.

/ritzau/

Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til