Annonce
112

Flere problemer besværliggør start på kæmpesag om narko

Mange personer, begrænsning på tilhørerpladser og sent fremsendte papirer giver narkosag en hård fødsel.

Det er en besværlig proces fredag i Københavns Byret at komme i gang med den uden sammenligning største narkosag i dansk retshistorie. En sag, der går under navnet "Goldfinger".

15 mænd er tiltalt for indsmugling af 9000 kilo kokain, og med forsvarsadvokater, pårørende og dusinvis af politifolk og fængselsbetjente, giver det et mylder af folk til fredagens retsmøde.

For at kunne rumme de mange mennesker har byretten henlagt sagen til et lokale i Nicolai Eigtveds Gade i udkanten af Christianhavn.

Lidt før klokken 09 ankom de tiltalte. De var fordelt i flere biler, hvor de sad stuvet sammen med politifolk.

Sammenstuvning vil man gerne undgå på grund af coronasituationen. Derfor fører rettens vagtpersonale også en nidkær kontrol med, hvor mange folk der bliver lukket ind i lokalet.

I første omgang blev flere pårørende til de tiltalte bedt om at gå igen. Det vakte nogen frustration, ikke mindst da en af de afviste opdagede, at den ene anklagedes mor, havde fået lov til at komme ind.

Det endte imidlertid med, at alle fik plads i det flere hundrede kvadratmeter store lokale.

Her blev sagen planmæssigt sat i gang med, at anklager Annika Jensen læste sagens anklageskrift op. Efterfølgende kunne de 15 forsvarsadvokater - en efter en - fortælle, at deres klienter nægter sig skyldige.

Advokaterne mener i øvrigt, at sagen helt bør afvises på grund af det anklageskrift, som indgår i sagen. Det er nemlig blevet ændret for et par uger siden i forhold til det oprindelige. Og det i en grad, som ifølge advokaterne ikke er i orden.

Sidst på formiddagen er sagen endnu ikke kommet i gang. Advokat Christian Bjerrehus har bedt om en pause til at gennemgå materiale, som forsvarsadvokaterne først har modtaget fredag morgen.

Det drejer sig om et 130 siders langt powerpoint-show, som anklagemyndigheden skal bruge i sin forelæggelse af sagen.

Anklager Annika Jensen har beklaget den sene fremsendelse og havde ingen indvendinger mod ønsket om en pause.

Københavns Byret har afsat 54 dage til behandlingen af sagen. Der ventes dom i september 2021.

Fire personer er allerede dømt i udløbere af hovedsagen. Blandt dem er den hovedtiltaltes hustru, som er dømt for hæleri, fordi hun har modtaget og brugt fem millioner kroner, som stammede fra kriminalitet.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t