Annonce
112

Flere vandscootere er set i havn siden fatal ulykke

Udlejningsbåde med Langebro i baggrunden set en søndag i maj sidste år. Københavns Byret straffede en ung mand med to års fængsel for på vandscooter at have torpederet en lille udlejningsbåd i Københavns havn. Torsdag begynder ankesagen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Torsdag begynder ankesag om vandscooterulykke. Ny afspærring skal forhindre vandscootere i at sejle i havnen.

Den 6. maj sidste år endte det fatalt, da en vandscooter med høj fart susede rundt i Københavns havn.

Vandscooteren kolliderede med en båd med en gruppe af kvinder, der alle var udvekslingsstuderende fra USA. To unge kvinder blev dræbt.

Det er ulovligt at sejle vandscooter i Københavns havn. Alligevel er flere på vandscooter set i havnen de seneste måneder, fortæller ledende politiinspektør Allan Nyring fra Københavns Politi.

I maj og juni har Københavns Politi uddelt tre bøder til vandscootere, som er sejlet ind i Københavns havn.

- Ulykken var i frisk erindring sidste år, så der skete ikke så meget. Men allerede nu har vi set en i maj og to i juni. Derfor er vi bange for, hvad det ville føre med sig, hvis vi ikke lukkede af, siger politiinspektøren.

Han henviser til, at der i sidste uge blev opsat gitre, flydeafspærring og skilte ved den sydlige indgang i Sydhavnen. Det skal forhindre vandscooteres adgang til havnen. Afspærringen vil vare sæsonen ud og herefter blive evalueret.

Efter den dødelige ulykke blev den 25-årige fører af vandscooteren anholdt, og i januar blev han idømt to års fængsel i Københavns Byret.

Anklagemyndigheden har dog anket sagen, og den begynder torsdag i Østre Landsret. I byretten krævede anklageren fire års fængsel til den unge mand for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Afspærringen af den sydlige indgang er bare et af flere tiltag, som blev søsat efter den dødelige ulykke. Blandt andet valgte politiet at intensivere patruljeringen i havnen og lejede en båd til formålet.

- Vi patruljerer jævnligt. Generelt er folk rigtigt glade for patruljeringen, siger Allan Nyring.

Desuden har Folketinget vedtaget nye regler, som giver politiet bedre muligheder for at konfiskere fartøjer efter vanvidssejlads. De trådte i kraft 15. maj og gælder både vandscootere og mindre speedbåde.

Det var om aftenen 6. maj 2017, at den 25-årige mand bragede ind i båden. Amerikanske Leah Bell fra delstaten Louisiana blev 18 år. Linsey Malia fra delstaten Massachusetts blev 21 år.

Mens sagen mod den 25-årige fortsætter i Østre Landsret, har anklagemyndigheden valgt at acceptere, at syv andre vandscooterførere slipper med bøder på mellem 3700 og 11.700 kroner.

  • Mand på dræbende vandscooter får to års fængsel
    Udlejningsbåde med Langebro i baggrunden set en søndag i maj sidste år. Københavns Byret straffede en ung mand med to års fængsel for på vandscooter at have torpederet en lille udlejningsbåd i Københavns havn. Torsdag begynder ankesagen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t