Annonce
112

Formodede spioner fra Ringsted kobles til terrorsag i Holland

Retsdokumenter fra Holland betegner eksiliranere i Danmark som medgerningsmænd i planlægning af terror.

Tre iranske mænd fra Ringsted har fået rettens ord for, at de på grund af mistanke om spionage for Saudi-Arabien skal blive bag tremmer i yderligere fire uger. Samtidig er det kommet frem, at to af mændene er sigtet i en hollandsk terrorsag.

Retten i Roskilde bestemte torsdag, at mændene skal sidde fængslet frem til foreløbig 11. juni. Det oplyser anklager Rune Rydik til Ritzau. Og fredag skriver DR så om en hollandsk forbindelse.

DR er i besiddelse af retsdokumenter fra Holland, som beskriver to af de fængslede fra den danske sag som medgerningsmænd i en sag mod en 40-årig mand fra Holland.

Hollænderen er ligesom de danske iranere medlem af separatistbevægelsen ASMLA. Bevægelsen kæmper for en løsrivelse af området omkring byen Ahvaz i det sydvestlige Iran.

Den 40-årige er ifølge DR mistænkt for at planlægge angreb mod banker, politikontorer og medlemmer af Irans Revolutionsgarde. Planlægningen skulle være foregået i Holland eller Danmark i perioden 2017-2020.

Den hollandske sigtelse har indtil videre ikke haft betydning for de sigtelser, der er rejst i Danmark. Her er mændene ud over spionagedelen sigtet for offentligt at have billiget et angreb på en militærparade i Ahvaz i september i fjor.

Men dansk politi har bidraget til efterforskningen af den hollandske sag, skriver DR. For i den hollandske sag indgår chatsamtaler, som er fundet på computere, der er beslaglagt i Danmark.

- Det er korrekt, at anklagemyndigheden har modtaget chatsamtaler fra de danske myndigheder, fortæller talsmand fra den hollandske anklagemyndighed Wim de Bruin til DR.

DR har talt med de to mænds forsvarsadvokater. De oplyser begge, at deres klienter ikke var bekendt med sigtelserne fra Holland.

Hele sagen trækker tråde til den storpolitiske konflikt mellem Iran og Saudi-Arabien.

At den også trækker tråde til Ringsted, skyldes en forening kaldet Ahwazna Fonden, som er en del af ASMLA. Fonden driver en tv-station, der udkommer via satellit og internettet.

Tidligere i år besluttede Radio- og tv-nævnet, at stationen skulle indstille sin programvirksomhed. Stationen havde udøvet propagandavirksomhed ved i sine udsendelser at bifalde angrebet på militærparaden, lød begrundelsen.

Men allerede i efteråret kom Ringsted på det storpolitiske verdenskort. For her planlagde den iranske efterretningstjeneste angiveligt at dræbe et af medlemmerne af ASMLA.

En norsk-iransk mand er tiltalt i den del af sagen, som for tiden behandles ved Retten i Roskilde.

I september 2018 frygtede Politiets Efterretningstjeneste, at et attentat var på trapperne. En større politiaktion blev iværksat i jagten på gerningsmanden, og veje, broer og andet blev lukket flere steder i landet.

Siden blev norsk-iraneren anholdt i Sverige og efterfølgende udleveret. Samtidig blev de tre Ringsted-iranere sigtet for at billige terror.

I februar i år udviklede sagen sig drastisk. De tre Ringsted-iranere blev anholdt og sigtet for at spionere for Saudi-Arabien. De har siden siddet varetægtsfængslet.

Detaljerne om spionagesagen er endnu ukendte. Retten i Roskilde har nemlig valgt at gennemføre retsmøderne indtil nu for lukkede døre. Det seneste af slagsen var altså torsdag.

Retssagen mod norsk-iraneren fortsætter 26. maj, og der ventes dom 26. juni.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t