Annonce
112

Forretningsmand smuglede skunk

Arkivfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

En vellønnet serbisk forretningsmand blev dømt for at have indsmuglet 17,5 kilo skunk, der blev fundet i kuffert ved kontrol i færgehavn.

RØDBYHAVN En velklædt serbisk forretningsmand blev fredag ved Retten i Nykøbing dømt for indsmugling af 17 og et halvt kilo skunk.

Uros Dordevic, som den 33-årige mand hedder, var iført hvid skjorte, blåt jakkesæt, blåt slips og fine brune sko og fremlagde i retten en kontoudskrift fra sin bank. Den dokumenterede, at han som generaldirektør i et firma, der handler med brugte lastbiler, fik en månedlig løn på fem millioner serbiske dinarer, hvilket svarer til mere end 300.000 kroner.

Han var også en mand, der ikke skyldte nogen noget, fastslog han og nægtede at have smuglet skunken. Den blev ellers fundet i hans kuffert, da han 22. september sidste år var med en bus på vej fra Serbien til Sverige. At han trods sin gode økonomi havde valgt at tage bussen, skyldes, at han lider af en form for epilepsi, der gør, at hans læge fraråder ham at flyve, forklarede han i retten.

Her forklarede han videre, at han i Malmø skulle mødes med en forretningspartner, der havde nogle brugte lastbiler til salg.

Men så langt kom han aldrig. Ved grænsekontrollen i Rødbyhavn blev det opdaget, at der var en passager om bord på bussen, som havde indrejseforbud i Danmark.

Det fik betjentene til at tilkalde toldere, og da alt bagagen blev taget ud af bussens bagagerum, reagerede en hund ved Uros Dordevics kuffert, hvor de mange kilo skunk blev fundet.

Uros Dordevic forklarede, at han selv havde pakket sin kuffert, og at nogen undervejs på rejsen måtte have lagt skunken i kufferten. Det måtte være sket ved et af stoppene undervejs på turen - eventuelt på færgen mellem Tyskland og Danmark.

Bussens to serbiske chauffører vidnede og bekræftede, at kufferten var blevet lagt i bagagerummet, og at det havde været ulåst under overfarten til Rødbyhavn. Og selv om der blev holdt øje, var der også så mange mennesker, at de ikke kunne afvise, nogen havde haft adgang til bagagen.

Men retten købte altså ikke påstanden om, at Uros Dordevic intet kendte til skunken. Dommen blev på et års fængsel, men da han har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen i september, har han allerede afsonet fire og en halv måned.

Dommen indebærer også en udvisning og et indrejseforbud i seks år, og han udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuelt at anke dommen.dada

  • #193913
    Arkivfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen