Annonce
112

Forsvarer går i brechen for anklaget it-chef i bestikkelsessag

Den store bestikkelsessag mod tidligere ansatte i Atea og Region Sjælland går lørdag ind i sin sidste fase.

Den store sag om bestikkelse og underslæb mod tidligere ansatte i Region Sjælland og it-selskabet Atea er lørdag gået ind i sin allersidste fase, inden dommeren får det sidste ord.

Lørdag procederer forsvaret, og forsvareren for den klart mest belastede anklagede, en tidligere it-driftsdirektør i Region Sjælland, lægger ud.

I sagen er en konto hos Atea, hvor en del af indtægterne fra salg til Region Sjælland blev sat ind på, brugt til at betale for rejser og dyre middage.

Anklagemyndigheden har beskrevet kontoen som hemmelig. Men ifølge forsvarer Andro Vrlic var der tale om en almindelig bonusordning aftalt i 2007.

- Bonusordningen blev aftalt i 2007. Region Sjælland optjente en bonus, som Region Sjælland kunne købe ind for hos Atea.

- Min klient husker, at den blev nedfældet i Word eller som Power Point, men ved ikke, hvor den ligger i dag, siger forsvareren.

Aftalen skulle være indgået på chefniveau i Atea og Region Sjælland.

Andro Vrlic fortæller efterfølgende, at mange ansatte i regionen havde brugt kontoen til køb af ting, og at den derfor ikke var hemmelig, men kendt.

- I det øvrige materiale, vi har set, er der talrige eksempler på folk fra regionen, der har brugt puljen.

- Det må have stået en række personer klart, at regionen havde dette her tilgodehavende. Og at man kunne bruge det. Det var der ikke noget fordækt eller skjult i, siger Andro Vrlic.

Den store bestikkelsessag, der er beskrevet som en af danmarkshistoriens største, begyndte i 2014, da Ateas nytiltrådte direktør blev gjort opmærksom på den særlige konto 2840 i selskabet.

På den blev der overført 1,5 procent af pengene fra salg og kontrakter til Region Sjælland.

Den blev samtidig brugt til at betale for en lang række overdådige rejser og middage med flere af Ateas tidligere topfolk og Region Sjællands tidligere it-direktør og it-chef.

Der var tale om middage på nogle af Danmarks dyreste restauranter og luksuriøse rejser til steder som Las Vegas og Dubai for flere hundrede tusinde kroner.

I alt er syv personer samt selskabet Atea tiltalt for at yde eller modtage bestikkelse.

Anklagemyndigheden har krævet ubetingede fængselsstraffe til langt hovedparten af de tiltalte.

Alle personer nægter sig skyldige i sagen, der har fået stor mediebevågenhed.

Selv på en lørdag i Retten i Glostrup er der fyldt godt op i salen med de anklagedes familie og journalister fra flere medier.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t