Annonce
112

Forsvarer i omtalt drabssag: Han skulle lide - ikke dø

Det var særdeles grov vold og mishandling, men ikke drab, siger forsvarer om drabssag fra Bornholm.

En 28-årig mand blev mishandlet i en skov på Bornholm i 2020.

Det er både anklager og en forsvarer enige om i Østre Landsret, som skal tage stilling til, om to brødre udsatte 28-årige Phillip Mbuji Johansen for dødsvold eller drab.

- Det handler ikke om, hvorvidt volden var særdeles grov eller havde karakter af mishandling. For det var den. Og det havde den.

- Det handler om, om det var drab, siger Peter Secher, der er forsvarer for den ældste bror på 26 år.

Gennem omkring et kvarter blev Phillip Johansen tæsket natten til den 23. juni sidste år. Han blev brændt, trampet på, slået og sparket, og de tiltalte brugte redskaber såsom en ildrager og en granrafte til at tæske ham.

Undervejs holdt de to-tre pauser, hvor de drak øl. Til sidst - omkring klokken 02 - efterlod de Phillip Johansen liggende på skovbunden og kørte hjem.

Han døde af sine kvæstelser, og en vicestatsobducent har i retten skønnet, at den 28-årige døde i tidsrummet mellem 03 og 05.

- Han blev efterladt i live ude i skoven, og det er i hvert fald ikke en typisk måde at begå drab på, siger Peter Secher.

Her fremhæver han, at obduktionen viste, at ingen af de 39 læsioner, der blev fundet på liget, var dødelige. Og at den samlede mængde vold tog livet af Phillip Johansen.

En vicestatsobducent vidnede tirsdag og forklarede, at årsagen nærmere bestemt kan have været, at han blev kvalt i blod og opkast, da han lå hjælpeløs på jorden.

Det støtter ifølge forsvarer Peter Secher, at det ikke var drab.

- Sagt på jævnt dansk synes jeg, at det er helt utroligt specielt, at drabsårsagen er, at Phillip brækker næsen, at det bløder, og at han trækker det ind og ned i lungerne sammen med opkast. Og at det kun kan lade sig gøre, fordi Phillip er bevidstløs, siger han.

Brødrene har forklaret, at de havde fået at vide af deres mor, at deres 28-årige kammerat havde udsat hende for et overgreb, og det ville de straffe ham for.

De nægter, at de ville slå ham ihjel, og derfor tilstår de alene dødsvold, der giver en lavere straf end drab. Ved Retten på Bornholm sidste år blev brødrene dømt for drab og idømt 14 års fængsel hver, men det har de anket.

Anklagemyndigheden har modanket og vil have en hårdere straf til brødrene.

Torsdag ventes Østre Landsret at afsige dom i sagen.

Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er markedspladsen åben

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen