Politiet hentede ulovlige hunde på en adresse i Vesterborg.
Torsdag formiddag kørte politiet til en adresse i Vesterborg, hvor man havde fået vink om, at der befandt sig ulovlige kamphundehvalpe. Det viste sig at være korrekt, idet man fandt tre hvalpe og en drægtig tæve af racen american staffordshire, som er ulovlig at avle på ifølge den nye hundelov. Alle hundene blev taget i forvarring, hvalpene med henblik på aflivning.
Ejeren, en 44-årig mand fra Vesterborg får nu en bøde for overtrædelse af hundeloven. Det var iøvrigt anden gang han fik bødestraf med den samme tæve.