Annonce
112

Grevedatter taber strid om storgods i retten

En bitter familiefejde om et af landets største godser har onsdag fået et foreløbigt punktum, da retten har afgjort en strid om posten som overdirektør på Gisselfeld Kloster på Sydsjælland.

Københavns Byret har bestemt, at komtesse Erica Danneskiold-Samsøe ikke har krav på posten som overdirektør i stedet for den nuværende overdirektør, komtessens kusine Helene Danneskiold-Samsøe.

- Dommen bekræfter, at det, som vi har gjort, er det rigtige, og det har været det vigtigste for os, siger bestyrelsesformand for Gisselfeld Kloster, Anker Laden-Andersen, til Ritzau.

Erica Danneskiold-Samsøe skal sammen med en anden sagsøger betale sagens omkostninger, som beløber sig til 125.000 kroner til Gisselfeldt Kloster, 62.500 kroner til Helene Danneskiold-Samsøe og 125.000 kroner til Civilstyrelsen.

Sagen startede, da Erica, datter af greve Erik Danneskiold-Samsøe, lagde sag an mod kusinen, godsets bestyrelse og Civilstyrelsen om posten som overdirektør i 2012. Med som sagsøger var hendes onkel Ulrik Danneskiold-Samsøe.

Komtesse Erica blev tilbudt posten som overdirektør af godsets bestyrelse tilbage i 2010, men takkede dengang ikke ja til jobbet. I retten hævdede Erica Danneskiold-Samsøe, at hun stadig havde ret til posten.

Godsets bestyrelse, som sammen med Helene Danneskiold-Samsøe er den anden part i sagen, mente derimod, at Erica fraskrev sig retten til posten, da hun ikke takkede ja til stillingen dengang.

Erica Danneskiold-Samsøe gav i sin tid afkald på overdirektørstillingen, som ifølge godsets regler skal gå i arv inden for familien, fordi hun mente, at arvingen skulle være en mand, skrev Weekendavisen, da sagen kom frem.

I stedet blev greve Eriks niece Helene overdirektør, og dermed endte det alligevel med en kvinde i spidsen for Gisselfeld.

Striden om Gisselfeld, der er et af landets største godser, begyndte tilbage i 1997, da greve Erik og godsets bestyrelse ikke kunne enes. Greven blev først suspenderet og siden afsat.

I årene efter forsøgte grev Erik at få jobbet tilbage ad rettens vej, og sagen skulle efter planen have været behandlet i Højesteret. Men på grund af de tunge sagsomkostninger valgte Erik at trække sagen inden.

/ritzau/

Annonce
112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Annonce
Annonce
Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Royalt besøg

Kongen havde særlig legomand med

Erhverv

Vejrø-milliardær gør vildt køb af flamboyant englænder

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Femern

I dag sker det: Medier flokkes til Rødbyhavn

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg